Danmark Rundt kommer forbi Brøndby Stadion
DK-rundt.jpg
Rytterne fra PostNord Danmark Rundt kommer forbi Brøndby Stadion på søndag. Foto: Jesper Ernst Henriksen
BRØNDBY OG VALLENSBÆK. Danmarks største cykelløb, PostNord Danmark Rundt, kommer forbi Vallensbæk og Brøndby på søndag, men de følger en ny rute, hvor de blandt andet kommer forbi Brøndby Stadion

Søndag køres sidste etape af PostNord Danmark Rundt. Etapen starter i Faxe og slutter traditionen tro med en rundstrækning på Frederiksberg. I år følger rytterne dog en lidt anden rute end sædvanligt.
Rytterne kommer ind i Vallensbæk fra Ishøj Strandvej. Men i stedet for den traditionelle vej via Gammel Køge Landevej kører de videre via Søndre Ringvej nordpå. Herfra svinger de til højre ad Sydgårdsvej og fortsætter til Brøndbyvester Boulevard, hvor de svinger til venstre. Her kører de altså lige forbi Brøndby Stadion, hvor der er godt gang i Brøndby Cup og hvor Brøndby IF senere samme dag tager imod sidste sæsons bronzevindere fra FC Nordsjælland.
Efter Brøndbyvester Boulevard svinger feltet til højre på Park Allé og fortsætter ligeud af Park Alle til Avedøre Havnevej, hvor de svinger til venstre og fortsætter til Rødovre.
Det er forventningen, at reklamekaravanen kommer til Vallensbæk klokken 14 og feltet en halv time senere, og at hele turen gennem Vallensbæk og Brøndby tager ti minutter.
Politiet og Hjemmeværnet spærrer kortvarigt ruten af, når rytterne kommer forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top