Møde om tryghed
DSC_2987.jpg
Der har netop været møde om, hvordan trygheden på Stationstovet kan styrkes. Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK. Kommunen, politiet, beboerrepræsentant og erhvervsdrivende mødtes for nylig for at tale om tiltag, der skal fastholde trygheden på Vallensbæk Stationstorv via styrket samarbejde

Vallensbæk Kommune og Københavns Vestegns Politi samarbejder løbende i regi af lokalrådet.
Rådet mødes jævnligt og diskuterer blandt andet forebyggende tiltag og tryghedsskabende indsatser.
Lokalrådets seneste møde handlede om tryghed på Vallensbæk Stationstorv, og repræsentanter for center-ejerne, grundejerforening og de erhvervsdrivende var inviteret med.
På mødet blev det diskuteret, hvordan man kan styrke trygheden på Stationstorvet og hvilke muligheder myndighederne, boligejerne og ejerne af centrene har.
Det blev besluttet at styrke samarbejde med aktørerne.
– Der blev skabt relationer mellem myndighederne, erhvervsdrivende og borgere, som kan bruges til at styrke den tidlige indsats. Vi fik forståelse og indsigt i hinandens hverdag, udfordringer og iagttagelser, fortæller Vallensbæk Kommunes SSP-konsulent Lotte Houlind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top