Tænk over dit vandforbrug
HLA1-2.jpg
Brug vandkande, når du vander blomster. Foto: Heiner Lützen Ank
GLOSTRUP. I Glostrup er der endnu ikke mangel på vand, men Glostrup Forsyning opfordrer til at tænke over vandforbruget

Tørken over Danmark fortsætter, og som vi skrev i sidste uge opfordrer Hofor borgerne i sit forsyningsområde, der blandt andet dækker Brøndby og Vallensbæk, til at spare på vandt, for eksempel ved at lade være med at bruge badebassiner og vande græsplæne.
I Glostrup er det Glostrup Forsyning, der selv pumper vandet op fra undergrunder og ud til forbrugerne. Her lyder meldingen, at der ikke er vandmangel endnu.
Det er dog nødvendigt at købe ekstra vand af Hofor, derfor kommer Glostrup Forsyning med samme opfordring som Hofor: Tænk over, hvordan du bruger drikkevandet og følg vandsparerådene.

FAKTA
Sommerens vandspareråd

Brug en vandkande, når du vander dine blomsterbede og blomsterkrukker – vandslangen er en vandsluger, som bruger 12 liter vand pr. minut
Lad være med at vande dine blomsterbede om dagen, hvor det meste vand fordamper, før det når planterødderne
Lad helt være med at vande din græsplæne! Den kan sagtens klare sig uden
Undlad at fylde store havebassiner – de største kan rumme ligeså meget vand som en enkelt dansker bruger på et halvt år
Tag ikke lange bade – det er også drikkevand
Brug ikke vandspredere til hverken vanding eller badning – vi ved godt, at det er en både sjov og kølende leg, men det bruger rigtig meget vand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top