26-årig kvinde får behandlingsdom for røveri
BRØNDBY. En 26-årig kvinde er idømt en behandlingsdom, efter hun i maj 2017 begik røveri mod Shell i Brøndbyøster

Ved Retten i Glostrup er en 26-årig kvinde idømt en behandlingsdom. I maj 2017 begik hun røveri mod Shell i Brøndbyøster, hvilket hun tilstod. Hun var gået ind på tankstationen med en svensknøgle og en ringgaffelnøgle i hånden. Hun truede ikke ekspedienten, men sagde, at ekspedienten skulle forholde sig roligt. Hun gik om bag kassen, tog to flasker vodka og nogle cigaretter, fortalte sit fulde navn og adresse og gik igen.
Ved en senere lejlighed begik hun almindeligt tyveri, da hun stjal nogle madvarer fra samme tankstation. Da politiet anholdt hende, var hun i gang med at spise maden.
Kvinden var vurderet som psykisk syg og blev derfor efter anklagerens ønske idømt en behandlingsdom.
Ekspedienten havde ikke haft fravær eller andre udgifter efter røveriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top