Den lille landsby, der rager højt op
Emma2.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. I 34 år har Emma Bernhard boet i Albjergparken 2. Et sted, der har hjulpet hende igennem lyst og nød. Livet i højhuset har været som at bo i en lille landsby

Langt de fleste danskere har et hjem, altså et sted, hvor de sover, spiser, ordner praktiske gøremål og er sammen med venner og familie, ja, steder hvor de lever deres hverdagsliv.
Disse mange hjem ser vidt forskellige ud. Nogle hjem er store villaere, andre er rækkehuse og andre igen er private, andels- eller almene lejligheder, der ligger tæt sammen.
I Brøndby Strand er flere af disse hjem stablet oven på hinanden i 12 højhuse.
Nogle af dem, der ikke kender stedet eller de mennesker, der bor her, vil kigge på højhusene og tænke: herregud, hvad er det da for noget.
Men andre, dem der bor der, bruger helt andre ord.
For højhusene er for dem ikke billeder i historier om problemer på Vestegnen og forfejlet alment byggeri. For dem er højhusene deres hjem, deres landsby.
– Det er lidt som en landsby. Der er en form for nærhed over det. Jeg har boet både på Nørrebro og Amager. Der kendte jeg ingen. Men her er der et meget stærkt netværk.
Emma Bernhard bor i Albjergparken 2 og har efterhånden gjort det i 34 år.
Faktisk havde hun regnet med, at det skulle være hendes sidste hjem. Men sådan skulle det ikke gå.
For, som det også vil ske for de øvrige beboere i de fem PCB-ramte højhuse, vil Emma Bernhards hjem snart forsvinde. I bogstaveligste forstand.

Altid nogen
At Emma Bernhards hjem har været i en landsby, der rager godt op i vejret, har hjulpet hende, når livet har været svært.
– Under hele min mands sygdom, og da han døde, har jeg haft en fantastisk veninde, der også bor her i Rheumpark, og som bare har været der hele tiden. Min mand døde herhjemme og alle kom på besøg, som han nu magtede det.
På den måde har fællesskabet og nogen at dele glæder og sorger været lige ude på den anden side af døren.
– Du kan være gal eller ked af det, og så kan man gå ned i klubberne, og så er der nogen at tale med. Så bliver du i godt humør, og så kan du gå op igen. Vi finder ud af, hvis der er noget galt med nogen.

Blevet målt
Emma Bernhard har siden marts 2017 vidst, at hun skulle flytte. En dag og en tid, der har været hård ved hende.
– Den dag brevet kom, knækkede filmen. Det var frygteligt. På en måde føler jeg, vi aldrig har fået oplysningerne. Det er bare hårdt og kontant. Der er nok ikke andet at gøre, men det er ikke sjovt at være midt i det. Det er meget svært at beskrive. Den ene dag kan du bedre klare det end den næste. Der kan godt være dage, hvor jeg er nede i et hul.
I løbet af tiden, der er gået siden da, er både Emma Bernhard og hendes lejlighed blevet målt for, om deres tal var så høje, at hun skulle genhuses med øjeblikkelig virkning.
Men hidtil har hun fået lov til at blive boende og vente på det helt rette tilbud.
– I grunden tænker jeg ikke så meget over det i hverdagen. Men jeg er blevet undersøgt og fundet ud af, at jeg har for meget PCB i blodet. Jeg har lige fået min lejlighed mål. Sidste gang var den under grænseværdien, men nu er jeg spændt på, om den stadig er.
Og selvom Emma Bernhards tal altså stadig holder sig under grænseværdien, er tvivlen alligevel en dag af hverdagen.
– Jeg har fået sukkersyge, mens jeg har boet her. Men det kan jo også være af andre årsager.

Kender de andre
I mange år har Emma Bernhard arbejdet som pædagogmedhjælper i en af institutionerne i Brøndby Strand Parkerne. Det har givet hende et særligt forhold til mange af beboerne.
– Jeg kender mange unge mennesker her, fordi jeg har passet dem som pædagogmedhjælper. Når man så også har haft børn her, så kender man mange, men det mister man jo. Alt det sociale mister man også. Når man når op i alderen, så bliver det ikke til noget mere. Jeg har ikke kræfter til at blive aktiv i noget mere, når jeg flytter.

Lære at acceptere andre
Når man taler med de faste beboere i Rheumpark går helt bestemte ord igen, klubberne og fællesrejserne. To vigtige dele af livet i boligafdelingen og to vigtige elementer i Emma Bernhards liv.
– Jeg har brugt både poter og klør, der er en dyreklub, og været med i miljøklubbens bestyrelse i flere omgange. Miljøklubben har ikke noget med miljøet og naturen at gøre, men et sted, hvor det sociale, miljøet, er i centrum.
Og så har Emma Bernhard været med på rejserne.
– Vi begyndte at rejse sammen for cirka ti år siden. Vi har for eksempel lige været i Krakow. Man lærer mennesker at kende på en anden måde. Selv dem, man måske ikke kender så godt, hjælper man og har det hyggeligt med. Man lærer en anden side af hinanden at kende. Det bliver da også et savn.

Tæt på datter
Der er forskellige tilgange til genhusningen i de tre foreninger, der skal rives ned. Men her i Rheumpark har beboerne mulighed for at ønske en anden bolig, som DAB så forsøger at hjælpe dem med at få.
De ønsker, beboerne har er forskellige. Men for Emma Bernhard er det at flytte tættere på familien et væsentligt punkt.
– Vi bliver nødt til at acceptere, at vi skal et andet sted hen. Men det skal vi. Det er svært at vente på at finde ud af, hvor man skal hen. Hvis jeg selv frit kunne bestemme, ville jeg gerne til Glostrup for at bo i nærheden af min datter.

Troede jeg kunne blive
De fleste danskere har et hjem.
Hjemmene ser forskellige ud, har forskellige størrelser og er indrettet meget forskelligt.
Men de er alle hjem, altså steder, hvorfra danskernes verden og hverdag går.
Danskerne skifter hjem, som oftest af egen fri vilje. Men engang i mellem må nogen skifte hjem, uden de selv vil det og derved flytte ud af landsbyen.
– Ved at vi skal flytte alle sammen, vil det aldrig blive det samme igen. Vi vil savne vores boliger og kontakten med hinanden. Når man kommer lidt længere væk fra hinanden, så går der længere og længere tid imellem, at man ses. Jeg havde regnet med, at jeg kunne blive her, til jeg blev båret ud. Men det kan jeg ikke. Det må vi alle acceptere.

Her kan du læse de tre interviews.
Emma Bernhard
Lillian Kjær
Jean Aubert

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top