Guide skal hjælpe i kampen mod ensomhed
Camilla-Ergo-trivselsguide-3-002.jpg
Camilla Ergo, ny trivselsguide i Brøndby Kommune, skal hjælpe pensionister, efterlønnere og førtidspensionister ind i et fællesskab, hvis de føler sig ensomme. Foto: Brøndby Kommune
BRØNDBY. Som nyansat trivlsesguide er det Camilla Ergos opgave at hjælpe ensomme pensionister ind i et af fællesskaberne i Brøndby

Med ansættelsen af Camilla Ergo træder Brøndby Kommune nye veje for at dæmme op mod den tabubelagte ensomhed, som statistikken viser, at mange borgere i Brøndby lider under.
Som trivselsguide skal hun hjælpe pensionister og førtidspensionister med at komme i gang med en meningsfuld aktivitet, der passer den enkelte.
Det kan være aktiviteter og tilbud i kommunen, foreninger, klubber eller i byens kirker.
– Der er mange tilbud i Brøndby Kommune, men de kan være svære at overskue for nogle borgere og her kan jeg hjælpe med et overblik og med at spore dem ind på en aktivitet. For mange er det også en hurdle at skulle ud af døren og møde op alene til et nyt tilbud, derfor følger jeg også gerne borgeren de første gange til en aktivitet, hvis de ønsker det, forklarer Camilla Ergo.
Camilla Ergo er uddannet fysioterapeut og har mange års erfaring fra ældreområdet i kommunalt regi både som fysioterapeut og som visitator.

Tilbuddet er gratis og for alle Brøndbys pensionister, efterlønnere og førtidspensionister.
Trivselsguiden kan kontaktes på tlf. 51480497 dagligt kl. 9-15 (onsdag lukket) eller på caerg@brondby.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top