In memoriam: Martin Nielsen
Martin-Nielsen.jpg
Martin Nielsen nød gerne et spil billard, når han besøgte Aktivitetscentret på Sydvestvej. Foto: Martin Simonsen
GLOSTRUP. Af Jørgen Alfastsen, Gadager 168, Glostrup

I 1980 blev jeg valgt ind i Glostrup Kommunalbestyrelse, som det, dengang, hidtil yngste medlem og røg lige ind til de gamle cigardrenge i Økonomiudvalget og lærte Martin Nielsen at kende på tættere hold.
Jeg tror egentlig ikke, han var helt tryg ved den unge ildsprudende folkesocialist i starten, men da han opdagede, at jeg satte mig ind i sagerne, så fik vi hurtigt et respektfuldt samarbejde. Måske mindede min tilgang ham om hans egen start i kommunalbestyrelsen, da han kom udefra og med det samme blev borgmester. Han mødte op til alle de stående udvalgsmøder, så han kunne være inde i stoffet, når sagerne landede i Økonomiudvalget, hvor han sad for bordenden. Han ville sætte sig i respekt over for den gamle konservative borgmester F.A. Elmerkjær, som han havde afløst.
Som det tit er tilfældet med politikere, der er rundet af fagbevægelsen, så gik han pragmatisk til værks og søgte brede løsninger. Lidt til min forbløffelse opdagede jeg, at jeg kunne få indflydelse i Økonomiudvalget, hvis argumentationen var i orden. Så gav socialdemokraterne sig, og en enig indstilling fra Økonomiudvalget blev sendt til kommunalbestyrelsen. Det hørte til den uskrevne regel, at det kunne man så ikke sige højt i salen.
Engang fik jeg kvajet mig til et kommunalbestyrelsesmøde og fik hidset socialudvalgsformand Børge Jansbøl godt op. Der skulle ikke så meget til. Martin Nielsen kunne have valgt at spidse situationen til, men i stedet dyssede han Jansbøl ned og gød olie på vandene. Det glemte jeg ham aldrig for. Det synes jeg, der var lidt format over.
I slutningen af valgperioden var socialdemokraterne ved at begå en procedurefejl, der kunne have kostet dyrt politisk i forhold til de borgerlige ved det tilstundende kommunalvalg. Det påpegede jeg. Martin var gået af som borgmester, men sad stadig i Økonomiudvalget, og fattede straks, at jeg havde en pointe og fik sin gruppe til at ændre indstilling. Så stod vi lige igen.
Martin Nielsen reddede Glostrup fra at blive lagt sammen med Brøndby i begyndelsen af 1970’erne. Det var behændigt og godt politisk håndværk. Ved en af de afgørende forhandlinger foreslog han, at borgmester Kjeld Rasmussen blev ordstyrer. Det kan godt handicappe én i en forhandling, og det opdagede Kjeld for sent. ”Hold kæft, hvor du tog røven på mig,” sagde Kjeld senere. Hvilket Martin bekræftede storsmilende. Engang under en forhandling sagde jeg til ham: ”Martin, du er fræk som en slagterhund, men du er det på en ualmindelig charmerende måde” Han grinede bare, og vi fandt en løsning.
En dag ringede indenrigsministeren til borgmesterkontoret på Glostrup Rådhus. Der var noget bøvl med nogle barakker til fremmedarbejdere ude på Avedøre Holme, der dengang hørte til Glostrup. Sagen røg i formiddagspressen, og ministeren ville ordne sagen. Embedsmændene var helt elektriske over, at ministeren var i røret. Martin tog det roligt. Drøftede sagen med ministeren, der ikke kunne komme igennem med noget som helst. ”Er De klar over, at det er indenrigsministeren, de taler med”, skreg han til sidst desperat ind i røret, hvortil Martin svarede: ”Ja, men er De så klar over, at De taler med borgmesteren i Glostrup”
Folkeskolen var et hjertebarn for Martin Nielsen. I et særdeles tæt samarbejde med Glostrup Lærerforenings formand Ernst Øxner og skoledirektør Aksel Findal fik de gjort skolevæsenet i Glostrup til et af landets bedste. Nu har et borgerligt flertal i de senere år gjort det til et af landets dårligste med lærer- og elevflugt. Det må have smertet Martin at se.
Da Martin gik af som borgmester, blev han direktør i Glostrup Boligselskab, som han havde været bestyrelsesformand for i en del år, men der kan man jo sætte direktøren i arbejde, og det samme kunne Martin jo som borgmester på rådhuset, nu skulle han selv arbejde direkte med økonomien m.v. Det klarede han med glans i kraft af sin gode begavelse.
Selv da han var blevet pensionist, og i en periode flyttede udenfor kommunen i sit sommerhus, så blev han valgt til grundejerforeningsformand. Man kunne jo ikke stå hele dagen og fiske ved kysten. Martin Nielsen var det forpligtende fællesskabs mand.
I de senere år mødte jeg ham kun juleaften i Østervangkirken, som han, uden jeg vidste det, forleden blev bisat fra. Jeg ville godt have vist ham den sidste ære…
Med Martin Nielsens bortgang har Glostrup mistet en markant politiker og en stor personlighed, der har sat sig varige spor i bybilledet.

Æret være Martin Nielsens minde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top