Basic Examples:
Mand dræbt i omdiskuteret vejkryds
Uheld.jpg
Tirsdag fandt et nyt trafikuheld sted i krydset Søndre Ringvej/Vallensbæk Torvevej. Føreren af den ene bil blev i den forbindelse dræbt. Foto: presse-fotos.dk
VALLENSBÆK. Tirsdag kørte to biler sammen i krydset Søndre Ringvej/Vallensbæk Torvej. Føreren af den ene bil døde af uheldet

Kort før middag tirsdag den 7. august stødte to biler sammen i krydset Søndre Ringvej/Vallensbæk Torvevej, hvilket kostede føreren af den ene bil livet.
Ifølge politiet peger de foreløbige undersøgelser på, at en 75-årig kvinde kørte i en sort bil ad Vallensbæk Torvevej mod sydøst og kolliderede med en hvid minibus, som på kørte på Søndre Ringvej mod sydvest.
Minibussen væltede om på venstre side som følge af uheldet, og føreren, en 39-årig mand fra Bulgarien, pådrog sig så alvorlige kvæstelser, at han afgik ved døden, hvilket de pårørende er blevet underrettet om.
I følge politiet er efterforskningen er ikke færdig, og der er pt. ikke taget stilling til eventuelle skyldsspørgsmål. Desuden tilføjer politiet, at man er i dialog med Vallensbæk Kommune i forhold til politiet.

Rødkørsel og fart
Formand for Teknik- o Miljøudvalget, Jan Høgskilde (K), bekræfter overfor Folkebladet, at Vallensbæk Kommune og politiet er i dialog om de problemer, der er i krydset.
– Jeg afventer, hvad politiet har at sige. Kan de pege på noget, der er realistisk og kan gøres forholdsvis let, vil vi se på det. Men sagen er, at krydset står overfor at skulle gennemgå nogle forandringer, når Letbanen kommer. Derfor giver det ikke mening at begynde på det store nu.
Jan Høgskilde understreger, at tirsdagens episode er trist, men at han ikke ønsker at udtale sig om den konkrete sag. Dog erkender Jan Høgskilde, at der er store problemer i krydset.
– Det er ikke første gang, der sker noget i det kryds. Der bliver alt for ofte foretaget rødkørsel og farten er for nogle for høj. Det, der i mine øjne, ville gøre noget på kort sigt, var at sætte farten ned. Så kunne vi få lov til det, ville det have betydning.
Krydset på Søndre Ringvej/Vallenbæk Torvevej lig­ger ved siden af krydset Vejlegårdsparken/Delta Park. Det kryds vil fra 2019 gennemgå nogle ændringer, der har til formål at øge trafiksikkerheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top