Basic Examples:
Som at miste den største lotterigevinst
Lillian2.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Lillian Kjær håber til det sidste, at hun kan få en lejlighed, der minder om hendes nuværende, en lejlighed der er som en lottogevinst i millionklassen

Alle, der for første gang træder ind i Lillian Kjærs lejlighed i Albjergparken 6, kigger automatisk ud ad vindet.
For ikke alene bor hun et sted, der ifølge hende har alt, skov, vand og mange mennesker at tale med.
Hun bor også på 14. etage med udsigt til hele Køge Bugt og Lillian Kjær kan derfor dagligt kigge ud over alt det, hun holder af.
– Jeg bruger det alt sammen. Da børnene var mindre, levede vi stort set hele sommeren nede på stranden. Nu er vi til gengæld begyndt at komme meget nede i havnen, da min eksmand har købt en båd. Jeg kan ikke tåle at sejle, men der er et dejligt miljø dernede.
Konklusionen er derfor klar:
– Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen, der har noget, der er så godt som det her og til en pris, vi har råd til at betale, os rigtige mennesker.

Et særligt sted
Den glæde Lillian Kjær føler ved at bo i Brøndby Strand bliver ikke mindre, når hun stiller skarpt på nærområdet, boligafdelingen Rheumpark:
– Det er fantastisk. Den tidligere ejendomsmester Jan Bernhardt tog initiativ til at gøre noget ved området, at gøre det grønt og attraktivt. Noget vi har fået flere priser for af kommunen og som imponerer alle, der kommer på besøg. Han var også med til sørge for, at vi holdt fest sammen og i det hele taget kom hinanden ved. Han har ligesom sat standarden for det hele, inden han stoppede.
Et andet vigtigt element, der gør livet i Rheumpark til noget særligt, er de forskellige klubber, der igennem tiden har været her:
– Uanset hvad du går op i, så er der klubber til alt. Hvis du keder dig, er det din egen skyld. Du skal bare gå ud af din lejlighed, så er der masser af muligheder. Selv kommer jeg nede i Rheumhus hver morgen og drikker morgenkaffe med nogle af de andre.
En livsform, der dog kræver tid:
– Da jeg gik på arbejde, havde jeg ikke tid til klubberne og kendte dem stort set ikke. Men for alle os, der har tid, er der masser af muligheder.
De 12 højhuse i Brøndby Strand, hvoraf de fem nu skal rives ned, ligner umiddelbart hinanden. Dog med en markant forskel:
– Da man byggede det her hus og satte de lyserøde farver op, tænkte jeg: det kan man da ikke. Et lyserødt betonhus, det er da umuligt.
Men som andre ting i livet kan man lære at leve med det, fastslår Lillian Kjær:
– Vi har jo vænnet os til det. Men jeg er sikker på, der er mange, der har tænkt ligesom mig: et betonhus kan have mange andre farver, men ikke lyserødt.

Fortæller om stedet
Mange, der kommer fra Brøndby Strand, fortæller, at når de taler med nogen, der ikke kender området, bliver de mødt af holdningen om, at Brøndby Strand ikke er et sted, man bør bo.
En holdning Lillian Kjær også kender. Men hver gang møder hun dem med de samme ord:
– Jamen, så fortæller jeg netop, at det er verdens bedste sted at bo, fortæller om alt det, vi har sammen og min udsigt fra 14. etage. De problemer vi har med unge mennesker, stammer fra folk, der kommer udefra. Vi har ikke bander, som andre steder og i hvert fald slet ikke, som folk forestiller sig.
Lillian Kjær behøver ingen betænkningstid:
– Jeg har aldrig følt mig utryg, aldrig.

Den dobbelte følelse
Som man sidder her i Lillian Kjærs lejlighed, nyder udsigten og hører om det stærke fællesskab, der kendetegner området, bliver man glad.
Det lyder virkelig som et rart sted at bo. Som et sted, hvor et godt liv kan foldes ud.
Men der er et men. Der er det store men, der kendetegner Lillian Kjærs liv og livet for så mange andre i området.
Nemlig det men, der lyder: Men nu er alt dette ved at forsvinde.
For Lillian Kjær og de andre beboere i de fem berørte højhuse skal nemlig flytte, hvis de ikke allerede er flyttet.
En kendsgerning Lillian Kjær har det dobbelt med. For på den ene side ser hun frem til ikke længere at skulle bo i et PCB-ramt hjem:
– Jeg glæder mig som et lille barn til at skulle væk fra forureningen, men jeg er grædefærdig over at skulle væk fra mit miljø.
Det er ikke sundt at bo i PCB-ramte bygninger. Omvendt er der ikke nogen af beboerne, der beviseligt har taget skade af at bo i højhusene.
Lillian Kjær er dog ikke i tvivl om, at det har haft negative konsekvenser for hende:
– Jeg har alle symptomerne. Det er kløe over hele kroppen, hormonforstyrrelser, der er noget galt med skjoldbruskkirtlen og jeg får medicin mod for lav stofskifte. Så jeg vil meget gerne væk. Embedslægen sagde for syv år siden, at vi skulle ud. Men vi bor her endnu.

Den store gevinst
I marts 2017 fik beboerneg et brev med beskeden om, at husene skulle rives ned. Et brev, der i sagens natur ændrede Lillian Kjærs liv:
– Det var forfærdeligt. Jeg har altid tænkt på det her sted som en lotterigevinst. Og nu bliver den store gevinst så taget tilbage. Nu kan jeg risikere at få noget, jeg bare skal tage.
Og står det til Lillian Kjær selv, skal hendes kommende bolig gerne ligne den nuværende:
– Hvis jeg helt selv kunne bestemme, skal det være lige så højt oppe og et sted, man må have hunde. Men der er kun to højhuse, man må det.
Kort pause.
– Jeg har faktisk overvejet at få min hund aflivet. For det vil give mig en større chance, i alle de syv andre højhuse.
Lillian Kjær kigger igen ud af vinduet. Selvom hun har boet her i mange år, føler hun sig heldig over at have den.
– Det værste, der kunne ske for mig, er at jeg får en lejlighed under femte etage med et meget lille køkken, hvor jeg knap kan trække vejret. Og så er jeg bange for, at de flytter mig til den anden ende af Brøndby, hvor jeg ingen kender.

Her kan du læse de tre interviews.
Emma Bernhard
Lillian Kjær
Jean Aubert

3 kommentarer om “Som at miste den største lotterigevinst”

  1. diana mundberg siger:

    Der ligger ikke en eneste ansvarlig forklaring på hvorfor man tvangsforflytter så mange mennesker fra lejligheder som med det samme bliver lejet ud til familier med børn , hvis det virkelig er så giftigt at bo der , så kan man man ikke få øje på fornuften i at lade småbørns familier rykke ind , det ligner mere spekulation , mange af dem som er blevet flyttet, har boet der mange år , de har dannet sociale netværk som kan være vigtige for at klare sig som ældre borger i dette land , men vi går ikke op i trivsel mere , der må være nogen i medierne som kan presse nogle svar ud af de ansvarlige , hvorfor er disse mennesker forflyttet , når lejlighederne lejes ud lige efter ???????????????

    1. Svend D siger:

      Der er lavet målinger i de enkelte lejligheder. Der hvor der flytter nogen ind, er der ikke giftigt.

  2. Bo siger:

    Diana, der er truffet en politisk beslutning – denne kan måske diskuteres..

    Men dem der flytter ind i lejligheder, bor der på midlertidige kontrakt og er fuldt orienteret om “standen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top