Basic Examples:
Benedicte har fokus på pauserne
benedicte_011-002.jpg
Benedicte Due fra Vallensbæk vil lære folk at holde gode pauser. Foto: Mejbritt Ræbild
VALLENSBÆK. Benedicte Due fra Vallensbæk har stiftet sig eget firma. Hun vil lære folk at holde pause

Mange kender situationen. I en travl arbejdsdag kan det være svært at holde pauser. Nogle dage bliver frokosten spist foran skærmen eller vi drikker kaffen, mens vi tjekker nyheder eller sociale medier.
Det vil mindfulness-instruktør Benedicte Due fra Vallensbæk nu lave om på.
Hun har således stiftet firmaet Mind Break, der holder foredrag om pauser for virksomheder.
– Før var vores arbejde meget fysisk, men nu er det meste erstattet af mentalt arbejde. Vores hjerne er vores mest brugte redskab, men vi plejer den ikke. Derfor bliver vi mere og mere pressede, siger Benedicte Due.

Holder sjældent pauser
Selvom mange ved, at de har godt af pauser, springer vi dem tit over.
Hver fjerde dansker holder således sjældent eller aldrig pauser, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke fra 2014.
– Ud af dem, der holder pauser, tror mange, at en kaffepause, lidt snak med kollegaerne eller tjekke mobiltelefonen er en pause. Men vores hjerner arbejder stadig videre. Så uanset hvor godt det kan være at tale med kollegaer eller opdatere sig med nyheder, så giver det ikke hjernen den tiltrængte pause den har brug for, siger Benedicte Due.
Benedicte Due oplever, at mange medarbejdere ikke ved, hvordan de giver deres hjerne en god pause, ligesom det kan være svært at tage sig tid til at holde pauser alene.
– Derfor tilbyder Mind Breaks at komme ud og guide medarbejdere i at holde gode pauser sammen på faste tidspunkter, med ledelsens opbakning. Blot 15 minutter kan gøre underværker. Det kan være med til at reducere risikoen for stress og skabe bedre trivsel, fortæller Benedicte Due.

Har selv prøvet
Fra sit eget arbejdesliv, hvor hun i over 25 år har arbejdet med IT-projekter i private og offentlige virksomheder, ved Benedicte Due, at det kan gå galt, hvis man ikke tænker pauserne ind.
– Det gik fint om formiddagen, men om eftermiddagen blev jeg træt, selvom jeg meget gerne ville løse opgaver og være effektiv og have energi til familien. Til sidst blev jeg sygemeldt med stress i en periode, og siden da har jeg kunnet mærke tydeligere, når jeg var ved at nå min grænse. Det har lært mig, hvor vigtigt det er, at stoppe op i løbet af dagen og holde gode pauser for hjernen, siger Benedicte Due.

Benedicte Due holder foredrag om gode pauser for hjernen for virksomheder, og underviser medarbejdere i at holde gode pauser for hjernen. Tilbyder også indtalte meditationer og foredrag om for eksempel mindful arbejdsdag og hverdag. Tilbyder også individuel træning i mindfulness til private, foredrag, meditationer og stille vandringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top