Kommet godt i gang med sæsonen
40513317_10217029268066602_6173433738974724096_n.jpg
Bordtennissæsonen er begyndt i Brøndby Bordtennisclub, og for Maks Mortensen er den begyndt særlig godt. Han er nemlig blevet månedens spiller i august. Foto: Lasse Haahr Pedersen
SPORT. Spillerne fra Brøndby Bordtennisclub har fået en fin start på sæsonen

Da der for nylig blev afholdt stævne på Amager, blev det til tre sejre i ­ungdomsrækkerne, ligesom træner Lasse Haahr Pedersen hev sejren hjem i herre klasse 2.
Ved et stævne i Hvidovre den 8.-9. september blev det til to gange guld, to gange sølv og fire bronze.
Brøndbys hold i pige ungdomsdivision, Freja Nielsen og Emile Wraa, skulle i deres første samling møde Esbjerg, HBTK 74/Ringkøbing og Roskilde.
Freja Nielsen og Emile Wraa var helt suveræne og vandt de første to kampe med 4-1 og sluttede med en 5-0 sejr mod Roskilde.
Også 2. divisionsholdet åbnede med en sejr i weekenden 8.-9. september. Herlev blev besejret med 8-4, mens det blev til et nederlag på 8-6 til Hillerød.
Herreholdet i 3. division startede også sæsonen i samme weekend. Det blev dog til to nederlag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top