Næste fredag bliver festligere end de andre
DSC_1078.jpg
Ligesom sidste år deltager Børneteateret ZebraGruppen, når det på fredag igen er blevet tid til Festlig Fredag. Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK. På fredag er der dømt Festlig Fredag i Vallensbæk og man kan opleve alt fra det lokale foreningsliv til YouTube-stjernen Alexander Husum

Når der på fredag igen bliver afholdt Festlig Fredag er alle inviteret til masser af underholdning, musik og aktiviteter fra kongelig opera til Mika og Tobias, der optræder med nummeret Ikke mere mælk.
Desuden deltager såvel lokale som nationale kunstnere, ligesom foreninger, børn og unge fylder scenerne og området omkring og i Vallensbæk Kultur- og Borgerhus.

Noget for alle
Arrangementet er tiltænkt alle aldre og spænder derfor vidt.
Således åbnes den store scene af Sebastian Klein, som har band i ryggen og underholder med sit show Styr på dyr.
Og sidst på aftenen er scenen overdraget til 80’er bandet Back to Back.
Indenfor vil DTU sætte gang i eksplosioner og Alexander Husum, årets YouTuber 2017, vil fortælle om sit liv.
Der vil samtidig foregå aktiviteter som retro gaming, Action Art og Sports Bingo, og man kan se uddrag fra Børneteateret ZebraGruppens forestilling Tinsoldaten, ligesom man kan vinde en robot ved Coding Pirates.
Der vil også være mulighed for at købe mad og drikke fra både foreninger som det lokale erhvervsliv.

Lys og skygge
Festlig Fredag markerer samtidig afslutningen på Vestegnens Kulturuge og Børnekulturugen i Vallensbæk, hvor temaet begge steder har været lys og skygge.
Man kan derfor også opleve koncert i mørke med bandet 180 grader virvar, ligesom man se lanterneskov med flere hundrede lanterner designet af børn i Vallensbæk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top