Robot flytter ind på Apoteket i centeret
Robot-apotek-GS.jpg
Der hamres og bankes i baglokalet på Apoteket i Glostrup Shoppingcenter. Farmakonom Gülcan, glæder sig til at robotten snart er klar til drift, så hun og kollegaerne kan koncentrerer sig om at give god rådgivning. Foto: Glostrup Apotek
GLOSTRUP. Der bliver bygget om i baglokalet på Apoteket i Glostrup Shoppingcenter, hvor en robot så småt er ved at være på plads. Robotten er den første i Glostrup Shoppingcenter

– Med den nye robot kan vi tilbyde endnu bedre service for alle vores kunder i apoteksfilialen i shoppingcentret, fortæller Kristian Østergaard, der er apoteker på Glostrup Apotek.
Robotten er den første i shoppingcentret – og på apoteket glæder man sig meget til at tage den nye robot i brug.
– Mens robotten klarer den praktiske opgave med at finde kundens medicin frem, kan vi fokusere på rådgivning og god service. Det er vigtigt for os, at vi på den måde fortsat kan gøre en forskel for vores kunder, fortæller apotekeren.
Både på Glostrup Apotek på Hovedvejen 101 og i filialen i Glostrup Shoppingcenter, er det uddannet fagpersonale, der står bag skranken. De veluddannede farmakonomer og farmaceuter sikrer en god rådgivning ved køb af medicin og plejeprodukter.
På Glostrup Apoteket på Hovedvejen 101, har man gennem en årrække haft glæde af en robot – og det er de gode erfaringer herfra, der gør, at apotekeren nu også har valgt at gøre plads til en robot i sin filial i Glostrup Shoppingcenter. Robotten kommer til at kunne rumme langt det meste receptpligtige medicin. Med stregkoder og avanceret teknologi, kan robotten finde medicinen frem på et kort øjeblik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top