Stort støjmøde
HLA_9822.jpg
Den 1. oktober bliver der afholdt et stormøde om støj, hvor forskellige løsninger og politiske perspektiver bliver præsenteret. Foto: Heiner Lützen Ank
HELE OMRÅDET. Den 1. oktober bliver der afholdt stormøde der sætter fokus på trafikstøjen på Vestegnen

Hvis der er et emne, der desværre samler hele Vestegnen, så er det kampen mod støj. De store trafikale færdselsårer, der skærer igennem Vestegnen, efterlader nemlig store støjgener mange steder på Vestegnen.
Af den grund forsøger en bred vifte af politikere, borgerinitiativer og forskellige virksomheder og foreninger også at sætte fokus på emnet.
Og flere af de centrale aktører har nu samlet kræfter i et fælles stormøde den 1. oktober, der foregår i Albertslund. Her vil man for eksempel kunne høre en forsker fra Kræftens Bekæmpelse fortælle om trafikstøjs påvirkning af sundheden, høre om forskellige løsningsforslag til at gøre noget ved støjen og få forskellige politikeres bud på, hvad der fra politisk side skal gøre ved støjproblemet.
Blandt de deltagende politikere er udover flere lokale borgmestre også Vestegnens Trafikforum, der består af Mads Fuglede (V), Serdal Benli (SF), Ole Stephensen (K), Morten Bødskov (S) og Mikkel Dencker (DF).

Mødet finder sted den 1. oktober kl. 14.30-19.00 hos Gate 21, Liljens Kvarter 2, Albertslund.
Stormødet arrangeres af Silent City og projekt Mindre støj i boliger, Gate 21, Vestegnens Trafikforum, Force Technology og Danish Sound Network.
Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig forud via Gate 21s hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top