Basic Examples:
Svanholm vandt både DM-guld og sølv
T20-DM-Svanholm-Topbilled.jpg
Svanholm tog guld i den ene DM finale og sølv i den anden. Foto: Svanholm Cricket Club
SPORT. Selv om Svanholm ikke fik fuld gevinst i senior-cricket sluttede holdet med at vinde både guld og sølv ved DM

I Twenty20-turneringen, hvor man normalt samler mange tusinde tilskuere i de store cricketlande, hører det i Danmark til sjældenhederne, hvis der kommer over 100 mennesker og kigger på.
Det gjorde der sidste torsdag, hvor landets to bedste klubber, KB og Svanholm, tørnede sammen i en velspillet finale, hvor der var over 200 tilskuere og ikke en parkeringsplads ledig.
KB scorede først 106 points for alle, landsholdets anfører svanholmspilleren Hamid Shah tog fem gærder for kun 15 points.
– Det var en meget fornem præstation af Hamid Shah, der med sit højt anlagte gærdespil sammen med sin broder Zishan sørgede for at vi vandt en overbevisende sejr, og samtidig fik vist, at vores hold også mestrer det noget mere offensive spil, der gør denne turnering så underholdende og populær, siger Jørgen Jønsson fra cricketklubben.
Hamid lavede 70 not out, “Brormand” Zishan 20. Svanholm vandt kampen overbevisende med ni stående gærder.
– Desværre var vores hold op til den store DM-finale i weekenden i 50-overturneringen også mod KB, blevet lidt svækket, da vores spillende sydafrikanske træner måtte tage hjem i utide, og samtidig døjer en af vores mange landsholdsspillere Jonas Henriksen med en lyskeskade, som tvang ham til at melde fra til landsholdet. I søndagens finalekamp fik vi ellers en fornem start og havde det stærke KB-hold rystet, og havde 5 gærder nede for 50, men vi kunne ikke holde fast, og tabte finalen til et bedre mandskab på dagen, siger Jørgen Jønsson.
KB vandt guld, medens sølv gik til Svanholm.
Flere af Svanholms landsholdsspillere, som i sidste uge har spillet EM-kvalifikation i Holland, hvor det danske landshold vandt alle sine 5 kampe, var afgørende for holdets flotte spil, der kvalificerede os til næste sæsons mellemrunde om VM i Twenty20-cricket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top