Svanholm vinder næsten alt
DSC_0584-1.jpg
Svanholm Cricketklub har i år vundet alle tre ungdomsrækker og i alt er det blevet til fire mesterskaber. Foto: Svanholm Cricketklub
SPORT. Ud af fem officielle DM-medaljer har Svanholm i år vundet fire. Det stod klart efter, at Svanholm tog tre gange guld i ungdomsrækkerne

Svanholm Cricketklub sluttede sæsonen af med at snuppe alle guldmedaljerne i alle tre ungdomskategorier, junior, drenge og lilleputrækkerne.
Juniorholdet vandt i finalen stort over Køge med 133 points, topscorer Lucky Malik med 90.
Drengeholdet vandt DM i forrige weekend og Svanholms lilleputhold vandt guld i finalen mod Ishøj i denne weekend.

Succes kræver indsats
Ifølge Jørgen Jønsson, en af Svanholms grundlæggere, fører Svanholms enorme succes ofte til undren hos andre.
– Jeg bliver tit spurgt, hvad det er, Svanholm kan med alle de medaljer klubben løber af med? Mit svar er altid, at en klub som vores, igennem mange års historik og indre kultur altid har prioriteret ungdomsarbejdet meget højt. Vi sørger altid for at tilbyde klubbens unge spillere gode og store udfordrende opgaver med hjælp af udenlandske trænere, et godt og effektivt ungdomseliteklima med de faciliteter, der hører til.
Et eksempel på det væsentlige ungdomsarbejde er klubbens udenlands træningsture, fortæller Jørgen Jønsson.
Vi har blandt andet i årets løb haft et stærkt ungdomshold i Holland i en lille uges tid for at udvikle vores spillere. Vi tilbyder altid vores ungdomshold de samme muligheder og træning, som vi giver til senioreliten. Denne filosofi og gode sunde måde har vi i al den tid jeg har fulgt og været i klubben, og det har næsten hvert år givet pote.
Samtidig understreger Jørgen Jønsson at succes er noget, man skal arbejde målrettet for.
– Denne historik og tradition lyder nem og logisk, men tager tid at opbygge, og den bliver stadigvæk opretholdt og varetaget af formand Søren Henriksen og næstformand Søren Nissen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top