Tre mand på podiet
Gokart-1.jpg
Tre BGK’ere på podiet er et sjældent syn. Foto: Dr. K BGK
SPORT. Børnenes Gokart Klub (BGK) fra Brøndby kom hjem fra weekenden med rigtigt gode resultater, blandt andet et podie, hvor det kun var dem, der var repræsenteret

Dansk Super Kart (DSK), 4. afdeling af fem blev kørt på Københavns Gokart Bane (KGB) den 8. og 9. september 2018. Det var en fantastisk weekend for BGK’erne, deres familier og venner, hvor BGK deltog i to klasser. Cadett Mini og Cadett Junior.
I Cadett Mini præsterede BGK’eren Romeo Haagh seks andenpladser – i tidtagning, heat et, heat to, heat tre, prefinale og finale.
De andre BGK’ere i finalen fik også et godt løb. Oliver Bøhrns Larsen en 4. plads, William Willaume Li Andreasen en 5. plads, Oliver Fodor Ramussen en 6. plads og Viktor Snebjørn Poulsen en 8. plads.
I den samlede stilling rykker Romeo Haagh op på en 4. plads inden finalen på trods af at Romeo Haagh kun har kørt tre ud af fire afdelinger.
I Cadett Junior gjorde BGK’eren Jonathan Weywadt rent bord ved at vinde tidtagningen, heat et, heat to, heat tre, præfinalen og finalen. Det er meget sjældent i Karting, at den samme kører vinder det hele over to dage ligesom Jonathan Weywadt gjorde.
Det er også meget sjældent i Karting at kørere fra den samme klub, i den samme klasse og i det samme løb indtager alle podiepladser. Det skete i weekenden, da BGK’erne Jonathan Weywadt (nr. 1), Magnus Nordal Terkildsen (nr. 2) og Marcus Skjellerup (nr. 3) kom på podiet i Cadett Junior. I finalen fik BGK’erne Anton Saugmann Güllich en 6. plads, Karl Birkebæk en 7. plads og Christian Danneman Jørgensen en 10. plads.
I den samlet stilling fører Marcus Skjellerup stadig DSK-2018, og øger sit forspring til nummer to fra 34 point til 41 point. Magnus Nordal Terkildsen rykker op på en samlet 4. plads, Anton Saugmann Güllich forsvarer sin samlede 6. plads, Jonathan Weywadt er på en samlet 7. plads, Karl Birkebæk er på en samlet 10. plads og Christian Dannemand Jørgensen er på en samlet 11. plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top