Borgmester om Kirkebjerg: Udsigt til udvikling
HLA_7074.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Nu begynder byggeriet på Kirkebjerg snart. Borgmester Kent Max Magelund håber, projektet er så gennemarbejdet, at det skaber glæde for Brøndby og de mange nye borgere, der forhåbentligt er på vej

Enten må drømmene tilpasse sig virkeligheden. Eller også må virkeligheden tilpasse sig drømmene.
En kendsgerning som indhentede de lokale politikere med borgmester Kent Max Magelund (S) i spidsen i august 2017.
Her stod det nemlig klart, at drømmene om at udvikle Kirkebjerg måtte igennem en virkelighedstilpasning.
For ønsket om at tiltrække tusindvis af nye borgere til Kirkebjerg krævede, at der blev set nærmere på virkeligheden i forhold til spørgsmål som byggeprocenter, parkeringsforhold, institutionskapacitet, befolkningstilvækst og bykvalitet, herunder plads til åbenhed og grønne mødesteder.
Et arbejde, der har stået på siden da, og som nåede en foreløbig kulmination, da de lokale politikere på onsdagens kommunalbestyrelsesmøde besluttede at sende et forslag til udviklingsplanen for Kirkebjerg i offentlig høring.

Brug for øget viden
Folkebladet har inviteret sig selv på besøg hos Kent Max Magelund på borgmesterkontoret for at få et indblik i, hvad der er sket, siden projektet blev sparket til hjørne, og hvordan drømmene for Kirkebjerg ser ud nu.
– Vi fik lavet en COWI-rapport (udkom i juni, red.). Vi var nemlig nødt til at have en rapport, der graver meget dybere, end den vi havde i forvejen. En rapport, der gennemgår alle nøgletal, altså hvem er det, der kommer? Hvordan ser det ud i København? Og alle de ting, man ikke bare lige kan læse sig til som politiker.
Det er den rapport, der siden har dannet grundlag for arbejdet og som også er blevet brugt af de forskellige fagfolk, der har holdt oplæg for kommunalbestyrelsen for at kvalificere den endelige plan for Kirkebjerg.

Udefra og fra Brøndby
En af de fagfolk, der har været forbi kommunalbestyrelsen i Brøndby, er Jesper Bo Jensen, ph.d. og fremtidsforsker.
Af de slides, han præsenterede for de lokale politikere i slutningen af august, kan man blandt andet se, at han mener, at boligmarkedet i København er blevet for dyrt. Derfor er de unge børnefamilier nødt til at flytte udenfor hovedstaden, hvis de vil realisere drømmen om parcelhus, grønne områder og sikre opvækstvilkår for børnene.
Noget der ifølge Kent Max Magelund passer godt ind i planerne for Kirkebjerg:
– Mange af deres (Jesper Bo Jensen var den ene af to oplægsholdere, red.) tanker lå på linje med det, vi også arbejder med. De mente, at tilvæksten i København er total overdrevet. Der er slet ikke den fremdrift i København alene, så man er nødt til at have forstadskommunerne med.
Byggeriet på Kirkebjerg skal således tiltrække nye borgere. Men skal også gerne blive et hjem for nogle af dem, der allerede i dag har adresse i Brøndby:
– Da jeg sidste år under valgkampen så, hvor mange med anden etnisk baggrund, der bor i husene langs vandet i Brøndby Strand, blev jeg overrasket. Det fortæller mig, at der er mange, der har pengene og gerne vil blive boende. Men at det er et begrænset område, hvor man kan købe noget og vi kan ikke proppe dem ind i mere alment byggeri. Det kan være, at nogen af dem vil tænke, at det er et fantastisk byggeri i Brøndbyvester.

Der skal penge i kassen
Ønsket om at tiltrække nye borgere, og give nuværende borgere flere boligmuligheder, er ikke hele forklaringen på, hvorfor Kirkebjerg skal udvikles.
Økonomien og muligheden for at bevare den nuværende velfærdsstandard spiller også ind. Og det nødvendiggør et opgør med byens store almene boligmasse, mener Kent Max Magelund:
– Vi vil gerne prøve at bygge noget andet, end det vi plejer at gøre, så der kommer mere diversitet. Altså flere særligt andels-, ejere-, lejeboliger og ældreboliger, alt det vi har manglet i mange år. Sagen er, at indtil videre ser vores serviceniveau godt ud, fordi vi har tænkt i at polstre vores serviceniveau. Men de 63 procent almene boliger, vi har, er toppen. Det er vigtigt, vi får nogle borgere ind, der har en øget økonomisk styrke og som kan medvirke til at øge og styrke dynamikken i vores boligområder og Brøndby som helhed.

God forretning
Den økonomiske gevinst er også fremhævet i rapporten fra COWI. Faktisk hedder det i begyndelsen af rapporten:
”I hovedscenariet bygges der i alt 1.505 boliger i perioden 2020-2025, hvoraf langt de fleste er etageboliger. Analysen viser, at antallet af tilflyttere til området i dette scenario ventes at blive knap 3.600 personer. Den kommunaløkonomiske effekt af de nye boliger i dette scenario er positiv, og der forventes et nettooverskud på 42 mio.”
Overskuddet skyldes ifølge COWI-rapporten, at selvom flere mennesker betyder større udgifter til ældrepleje, institutioner og skoler, så vil skatteindtægterne samlet set stige, ligesom tilskud og penge fra den mellemkommunale udligningsordning vil give et overskud.
Et overskud på 42 mio. kr., som Kent Max Magelund mener, Brøndby Kommune må beholde og ikke bliver modregnet i udligningsordningen:
– Vi kan godt bevare de 42 mio. kr, men der kommer til at mangle penge på servicerammen. Servicerammen er den ramme de enkelte kommuner skal holde sig indenfor, som dækker den daglige drift til blandt andet daginstitutioner, ældrepleje og administration. Så selv om kommunens økonomi er sund, så har vi en udfordring på grund af regeringens serviceramme, som jeg og kommunalbestyrelsen er meget opmærksom på, at vi skal arbejde med i årene frem. Det var vi allerede opmærksomme på med det netop vedtagende budget 2019, hvor vi har gennemført nogle tilpasninger af budgettet.

Samarbejde forfra
Skal Kirkebjerg blive en succes, er det afgørende, at kommunen har et godt samarbejde med investorer og udviklerne af grundene i Kirkebjerg.
Et samarbejde, der måtte begynde forfra og fra et lavt niveau på temperaturskalaen, efter at planerne for Kirkebjerg blev sat i bero sidste år.
Derfor var tonen på et møde, Kent Max Magelund og flere af embedsmændene havde med nogle af investorerne og udviklerne i september, ærlig og direkte, men også konstruktiv og fremadskuende, fortæller han:
– Det var et godt møde. Men nogle af dem var selvfølgelig utilfredse, fordi de sådan set var klar til at gå i gang med deres projekt. Men vi fik talt tingene igennem. Og nu skal vi have sat fart på og se fremad. Jeg forventer, at den første spade kan blive sat i jorden omkring nytår. Jeg har ikke lyst til at sidde fire år som borgmester, hvor der ikke sker noget udvikling.

Husk altid parkering
Byggeprocenter har naturligvis været et væsentligt emne at få afklaret. Men også de parkeringsmæssige forhold har haft stor fokus. For parkering koster penge og påvirker den endelige kvadratmeterpris. Og parkering er væsentlig, når man gerne vil tiltrække børnefamilier, der skal transportere sig til og fra arbejde, når de altså ikke skal opholde sig i deres nye hjem på Kirkebjerg.
– Det er især parkeringsforholdene, der er en udfordring. Skal det være på jorden eller i konstruktion? Skal vi lave P-huse? Skal det være 1:1? Parkering er det, der koster. Det var der nok ikke tilstrækkelig opmærksomhed på i eksempelvis Brøndby Strand, hvor det nu er ét kaos. Der er ikke parkeringspladser nok.
Og så rimer parkering, i en Vestegnssammenhæng, naturligvis på trafikstøj. Noget der også er blevet tænkt ind i fremtiden for Kirkebjerg:
– Støj er efterhånden blevet det vigtigste. Vi kan næsten ikke bygge noget uden at bygge opad for at tage støjen. Der er jeg glad for, at vi har fået lavet et bolværk ud mod Ringvejen.

Bliver spændende at se
Udviklingen af Kirkebjerg er i sagens natur et tema, politikerne er nødt til at forholde sig til. For de laver lokalplanerne for området og har ansvaret for væsentlige punkter som institutioner, skoler og veje. Men der er også mange faktorer, de ikke kan kontrollere. For boligerne, der skal bygges, og dermed prisen og hvem, der har lyst og råd til at bo på Kirkebjerg, kan de ikke kontrollere. Det styrer investorerne og udviklerne.
Noget Kent Max Magelund naturligvis er helt bevidst om:
– Satset er, om folk vil søge til Brøndby. Er det attraktivt nok? Jeg er meget sikker på at udviklingen i Kirkebjerg kommer til at gå godt, da området ligger godt ved en kommende letbane, lige syd for Glostrup Station og langs Ring 3, så infrastrukturen er så god, at folk forhåbentlig siger, her vil jeg gerne bo. Vi har ikke en jordisk chance for at bestemme, hvem der kommer til at bo der, selvom vi håber at den nye boligpolitik gerne skal hjælpe til med at opfylde de krav vi som kommunalbestyrelse netop har udfærdiget. Men der sker en masse i området i forhold til infrastruktur. Så forhåbentlig kommer der nogen, der siger, her vil vi gerne.
Men der er en fare for, at drømmene ikke passer med virkeligheden, erkender Kent Max Magelund:
– Vi håber, det bliver så eksklusivt, at det ikke er hvem som helst, der kommer ind. Men hvis udbuddet og priserne er fair, håber vi på at ramme det rigtige segment af nye borgere, der kan styrke velfærden i kommunen.

Investorerne tripper
Onsdag aften vedtog kommunalbestyrelsen at sende den nye udviklingsplan for Kirkebjerg i høring, og i forbindelse med næste års budget, afsatte partierne bag budgettet penge til såvel nye institutioner som udvidelse af Brøndbyvester Skole.
Alt sammen tegn på, at Kent Max Magelund ikke er den eneste politiker i Brøndby, der tror på Kirkebjergprojektet.
Også efter et år, hvor nødbremsen har været trukket, men altså nu igen er slækket. Derfor håber Kent Max Magelund også, at inden længe, faktisk allerede omkring det tidspunkt, hvor 2018 bliver til 2019, at Kirkebjerg og dermed Brøndby bevæger sig ind i en ny fase:
– De vil gerne i gang, de, der har deres planer liggende, og hvis alt går vel, så skulle de kunne gå i gang omkring juletid. Så der er flere af de her planer, der kan få grønt lys omkring jul. Den dag nogen af dem sætter skeen i og begynder, så kan andre se, at der sker noget, og nu skal vi også med, for nu kører toget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top