Brøndby bør kompenseres for forkert udligning
BRØNDBY. En fejl i registreringen af udlændinges uddannelsesbaggrund har ført til fejl i udligningsordningen mellem kommunerne. Mattias Tesfaye (S) mener, Brøndby Kommune bør have kompensation

I sidste uge kunne Berlingske fortælle, at Region Hovedstaden bidrager mere til landets samlede bruttonationalprodukt (BNP, red.) end landets andre regioner.
Det er særligt kommuner i Københavns omegn, der bidrager til den positive udvikling.
På grund af et mangelfuldt beregningsgrundlag, har Brøndby dog modtaget markant mindre i kommunal udligning end kommunen egentlig var berettiget til.
Mattias Tesfaye (S), valgt for Socialdemokratiet i Brøndbykredsen, mener derfor, at Brøndby Kommune bør modtage en kompensation på 37 mio. kr. for at råde bod på fejlen:
– Det er stærkt kritisabelt, at Brøndby Kommune ikke har modtaget berettigede midler, når Brøndby er blandt de kommuner i landet, der bidrager mest til statens samlede BNP. Det er langt fra i orden. Socialdemokratiet foreslår derfor at tilbagebetale en kompensation på 37 mio. kr, direkte til Brøndby Kommune.
Problemet bunder i manglende oplysninger om alle udlændinges uddannelsesniveau, hvilket har bevirket, Brøndby Kommune i følge Mattias Tesfaye altså har fået for lidt i tilskud.
Kommuner med primært udlændinge, der har længere videregående uddannelser har nemlig fået samme tilskud som kommuner, der har mange ufaglærte udlændinge.
– Selvfølgelig skal Brøndby Kommune have en kompensation for fejlen. Alt andet er helt urimeligt, særligt når Brøndby bidrager så positivt til landets samlede BNP, siger Mattias Tesfaye.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top