Efterlyser vidner til overfald
GLOSTRUP. I midten af september blev en mand overfaldet på Glostrup Station. Politiet søger nu vidners hjælp

Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner til et overfald på en cirka 50-årig mand begået på Glostrup Station søndag den 16. september kl. cirka 07.
Manden, der blev overfaldet, husker ikke selv nøjagtigt, hvad der skete, da han blev slået bevidstløs i forbindelse med overfaldet.
Da han kom til bevidsthed igen, lå han ved foden af trappen i stationens østlige ende med brækket næse, brækket kraveben samt hjernerystelse.
Op til overfaldet havde han haft en kontrovers med to udenlandske mænd.
De beskrives som:
A: Mand ca. 45 år, ca. 170 cm.
B: Mand ca. 45 år, ca. 170 cm, der medbragte turkis/blålig taske eller bylt.
Begge mænd beskrives som østeuropæere og var muligvis flaskesamlere.

Brug for hjælp
I forbindelse med overfaldet ønsker politiet kontakt med særligt to mulige vidner.
Mulige vidner beskrives som:
Dansk kvinde ca. 50 år, spinkel af bygning, mellemlangt løstsiddende hår, sort jakke og sorte joggingbukser. Hun medbragte blå damecykel med kurv foran.
Dansk mand, ca. 35 år, mørk jakke og sorte Hummel bukser, bar sort rygsæk og medbragte herrecykel.
Har man oplysninger i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43861448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top