Ferie med aktiviteter
VALLENSBÆK. Har man lyst til at brænde energi af i efterårsferien, kan man gøre det i Vallensbæk Idrætscenter

I efterårsferien holder Vallensbæk Idrætscenter åbent for børn og voksne, og alle er velkomne til at tilbringe nogle tid sammen med venner eller familie.
Centeret får besøg af instruktører fra den lokale tennis-, håndbold- og gymnastikforening, som medbringer udstyr til aktiviteter, leg og spil, og de hjælper med at få styr på teknikken. Det er også muligt at bruge hallens andre faciliteter.
– Børn, unge, voksne og ældre er velkomne. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding, siger motions- og sundhedskonsulent Kristian Pilborg fra Vallensbæk Kommune.
Han tilføjer, at man endelig skal komme i indendørs tøj, som er rart at være aktiv i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top