Ingen overgang af jernbanen ved Vestvolden
HLA_6623.jpg
Der kommer ikke en overgang over jernbanen ved Vestvolden i Brøndbyøster. Det har det socialdemokratiske flertal besluttet. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. I flere år er der blevet arbejdet på at skabe en overgang af jernbanen ved Vestvolden i Brøndbyøster. Men nu har det socialdemokratiske flertal i kommunalbestyrelsen punkteret drømmen

Er en omvej på et par hundrede meter værd at kæmpe for? Burde man kunne cykle langs Vestvolden uden at skulle slå et sving, når man kommer til jernbanen, der adskiller Nørregårdsskolen og Brøndby Nord Vej og dermed deler Vestvolden op? Har der med andre ord manglet en overgang hen over jernbanen?
Ja, har man i en længere årrække ment fra politiske side i Brøndby Kommune.
Derfor godkendte kommunalbestyrelsen i 2012 at bidrage med 2,1 mio. kr. ud af i alt 16,3 mio. kr., som man anslog, at broen ville koste. Resten skulle dels finansieres af cykelpuljemidler og dels af et fælles tilskud fra Kulturarvsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og RealDania.
Meningen var, at broen skulle stå færdig i 2013 og skulle bygges samtidig med en bro i Rødovre.

Drop det
Siden da er der imidlertid intet sket. Ihvertfald ikke i Brøndby.
Ifølge sagsfremstillingen fra Brøndby Kommune skyldes forsinkelsen blandt andet indsigelser mod dispensation fra fredningen af Vestvolden samt BaneDanmarks sikkerhedsgodkendelse.
Det langstrakte sagsforløb og den deraf følgende prisudvikling har, samtidig med at arbejdet med broen i Rødovre løb ind i problemer, og efterfølgende har ført til en retslig tvist mellem Hofor og entreprenøren, gjort projektet dyrere end først antaget.
Derfor nikkede kommunalbestyrelsen sidste år ja til at give yderligere en underskudsgaranti på tre mio. kr.
Men da sagen igen var til debat på det seneste kommunalbestyrelsesmøde, mente det socialdemokratiske flertal, at tiden var kommet til at trække en streg i sandet.
Således sagde Kent Max Magelund (S), borgmester:
– Ifølge det seneste forslag skal Brøndby Kommune stille yderligere en underskudsgaranti på op til to mio. kr. til færdiggørelse af anlægget. Underskudsgarantien skal dække den del af udgifterne i forbindelse med etableringen, som måtte overstige det tidligere aftalte budget (21,4 mio. kr., red.), hvori den allerede stillede garanti på tre mio. kr. medgår. Brøndby Kommune og Naturstyrelsen bidrager således ligeligt til finansieringen af merudgifter udover de 21,4 mio. kr., op til et samlet udgiftsniveau på 25,4 mio. kr. I udkastet til aftalen har Naturstyrelsen betinget sig, at i tilfælde af uforudsigelige hændelser, der medfører at de samlede udgifter til etablering overstiger 25,4 mio. kr., så drøfter Brøndby Kommune og Naturstyrelsen fordelingen af disse udgifter mellem parterne. Det kan jeg og Socialdemokratiet ikke støtte, og projektet bør derfor opgives. Fordi det har udsigt til at blive endnu dyrere og fordi vi står i en situation, hvor der skal bruges anlægspenge til andet.
Ifølge Kent Max Magelund skyldtes ønsket om at droppe projektet, de frygtede økonomiske merudgifter. Men også Naturstyrelsens ledelse af projektet, har spillet ind:
– Det var et utrolig ubehageligt møde, vi var til i Naturstyrelsen og der var tale om meget utroværdig ledelse fra deres side. Selv RealDania forlangte dokumentation for de penge, de havde fået.

Lad os vente
De øvrige partier i Kommunalbestyrelsen undrede sig ligesom Kent Max Magelund og Socialdemokratiet over hele forløbet. Således sagde Vagn Kjær-Hansen (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget:
– Jeg er enig med borgmesteren. Det var ikke et godt møde med Naturstyrelsen.
Alligevel nåede Vagn Kjær-Hansen frem til en anden konklusion i forhold til projektet.
– Jeg synes alligevel, at det er en god idé med broen. Det er noget, mange har ønsket sig. Hertil kommer, at vi her i kommunalbestyrelsen selv har indgået dette partnerskab om en samlet løsning langs hele Vestvolden. Naturstyrelsen har brugt flere penge end forventet, blandt andet i Rødovre. Alligevel når jeg ikke til den samme konklusion som Socialdemokraterne. Derfor foreslår jeg, at vi venter og ser, hvordan det går i Rødovre i forhold til den retslige tvist.

Mister anseelse
Desuden mente Vagn Kjær-Hansen, at Brøndby Kommunes anseelse kunne lide skade.
– Der er ingen tvivl om, at Naturstyrelsens troværdighed ikke er god efter dette. Men jeg er bange for, at vi også kunne miste troværdighed, hvis vi trækker os før, sagen er fuldt undersøgt.
En pointe, der vandt gehør hos Venstre og Mette Engelbrecht.
– Det er en vigtig pointe, SF peger på her. Vi skal passe på, at vi ikke mister troværdighed. Hertil kommer, at selvom sagen ikke har haft et godt forløb, så vil det være en gevinst for byens borgere, når broen står færdig.
Også Enhedslisten og Steen Andersen mente, at sagen skulle leve længere:
– Det er for tidligt, vi trækker os ud.
Den samme holdning havde De Radikale og Said Mo El Idrissi:
– Når sagen har kørt så længe, bør man blive ved. En bro er noget af det vigtigste, der findes for at få folk til at bevæge sig.
Endelig bakkede også Dansk Folkeparti ifølge Tom Bech Fredriksen op om at arbejde videre med projektet:
– Der er mange, der synes, det er en god idé. Derfor bør vi ikke lukke sagen, men arbejde videre med den.
Selvom kommunalbestyrelsen altså var delt i sagen, endte det med, at Brøndby Kommune dropper den videre deltagelse i projektet. Det besluttede det socialdemokratiske flertal i kommunalbestyrelsen.

FAKTA
Kommunalbestyrelsen skal senere diskutere konsekvenserne af at træde ud af aftalen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top