Kørte galt med 157 km/t
AskeFormel4_Djursland_22_09_2018-02.jpg
Sådan så bilen ud efter at være kørt galt med 157 km/t. Foto: Claus Nygaard
SPORT. Det var en dramatisk weekend på Ring Djursland og et utroligt stærkt ”Comeback” af BGK’eren Aske Nygaard Bramming. Han har nu sluttet sæsonen med at forsvare sin bronzemedalje

22. til 23. september blev 7. afdeling af DM i Formel 4 kørt på Ring Djursland. Allerede under træningen lørdag blev det dramatisk for Aske Nygaard Bramming fra Børnenes Gokart Klub (BGK). Her satte speederkablet sig fast på vej ned gennem skoven på Ring Djursland. Med 157 km/t trådte Aske Nygaard Bramming på bremsen, stort set uden effekt, og var nu passager med klampen i bund. Desværre lå der en kører foran, som trak ind i sin ideallinje, hvor Aske Nygaard Bramming kom susende med fuld motorkraft. Det blev der et mega-crash ud af. Og Aske Nygaard Bramming røg af banen og lavede en saltomortale og landede på hovedet. Aske Nygaard Bramming fik en hård medfart og lå i noget tid på hovedet på volden – indtil de fik vendt bilen. Mekaniske fejl af denne type kan kørerne ikke stille noget op med.
Det første han sagde til sin far i ambulancen var: “Hvad var tiden?” For ham var det vigtigere end behandlingen – Aske Nygaard Bramming var i chok og rystet over at miste kontrollen på den måde. Han var dog fysisk ok og var klar igen næste dag.
Stort set alt andet end monocoquen, der er konstruktionen, der beskytter køreren, havde fået tæsk. Det betød hårdt ekstra arbejde til alle mekanikerne i teamet. De skulle nu bygge en bil op fra bunden. Aske Nygaard Bramming måtte undlade at stille op til tidtagningen, hvor han derfor blev sidst.
Aske Nygaard Bramming kom på banen igen i heat et og kørte sig frem til P6 fra den sidste plads i feltet. I heat to kørte Aske Nygaard Bramming til en 3. plads. I heat tre blev Aske Nygaard Bramming ramt i sit baghjul af en konkurrent, så røg Aske Nygaard Bramming af banen og måtte udgå.

Til USA
I weekenden den 6. til 7. oktober blev sidste afdeling af Formel 4 kørt på Jyllandsringen. Her sluttede Aske Nygaard Bramming igen på en 3. plads, hvilket også blev hans placering i den samlede stilling.
Næste opgave for den unge racerkører er den kommende weekend, hvor han skal køre Formel 4 i på på Circuit of The Americas i Austin, Texas i USA.
Samme weekend er der Formel 1 på samme bane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top