Lovligheden af omkonstituering bliver undersøgt
GLOSTRUP. Ankestyrelsen er på opfordring fra Venstre og Dansk Folkeparti gået i gang med at undersøge, hvad det reelle formål var, da Samarbejdsgruppen ændrede udvalgsstrukturen og fik formandsposterne i alle udvalg. Var det for at få magt, var det ulovligt. Var det af saglige hensyn, var det lovligt

Ankestyrelsen er ved at kigge nærmere på lovligheden af omkonstitueringen i kommunalbestyrelsen i Glostrup, der blev vedtaget på to møder i august. De har derfor sendt et brev til kommunalbestyrelsen i Glostrup, hvor de beder om kommunalbestyrelsens kommentarer.
Det centrale spørgsmål er: Hvad var det reelle formål med at lave en omkonstituering i august måned? Var det primære formål at få magt i form af udvalgsformandsposter, var det ulovligt. Var det for at få rettet nogle fejl i den gamle udvalgsstruktur, var det fuldt lovligt.
Lisa Ward fra Socialdemokratiet mener det sidste:
– Vi mener det samme, som vi hele tiden har gjort: At vi har gjort det rigtige, siger hun.
Borgmester John Engelhardt fra Venstre mener det første:
– Jeg er 100 procent sikker på, at intentionen var at smide Venstre og Dansk Folkeparti på porten og bemægtige sig magt og penge. Men jeg er ikke sikker på, at Ankestyrelsen kommer frem til den samme konklusion, siger han.
Flemming Ørhem (DF) er lige så sikker:
– Jeg er helt overbevist om, at den nye flertalsgruppes beslutning er i modstrid med lovgivningen. Men jeg kan jo ikke forudse, hvordan Ankestyrelsen vil forholde sig til sagen, siger han.

Der kan være en sag
Efter kommunalbestyrelsens beslutning i august har Venstre og Dansk Folkeparti hyret Printz Advokatfirma til at undersøge sagen. De sendte den 5. oktober et 16 sider langt brev til Ankestyrelsen, der derefter vurderede sagen.
– Vi har vurderet, at vi kan komme med en vejledende udtalelse. Derfor har vi bedt kommunalbestyrelsen om at forholde sig til det, der står i det ret lange brev fra Venstre og Dansk Folkeparti, siger Dorthe Langelund, der behandler sagen i Ankestyrelsen.
Hun sendte derfor den 9. oktober en henvendelse til Glostrup Kommune, hvor hun bad kommunalbestyrelsen om at komme med en udtalelse indenfor to måneder. Ifølge kommunaldirektør Morten Winge vil Glostrup Kommune forsøge at få udskudt deadline med en uge, så kommunalbestyrelsen kan behandle sagen på mødet den 12. december. Kommunalbestyrelsen blev orienteret om henvendelsen fra Ankestyrelsen på mødet i oktober.

Får hjælp af kommunen
Henvendelsen fra Printz Advokatfirma indeholder en lang gennemgang af sagen. Den gennemgang skal Glostrup Kommunes jurister nu gennemgå og se, om den er korrekt og om der mangler noget. Derudover skal de forholde sig til de punkter, der er beskrevet og komme med en vurdering af dem. Nogle af punkterne har ikke noget direkte med Glostrup Kommune at gøre, for eksempel udtalelser til medier, der er kommunen lige nu ved at undersøge, om de også skal hjælpe med et svar. De skriver til sidst et udkast til et svar, som så skal behandles af kommunalbestyrelsen og derefter sendes til Ankestyrelsen.

Kommer med udtalelse
Ankestyrelsen behandler klager over kommunalbestyrelsernes beslutninger. Den mest almindelige sanktion er en vejledende udtalelse, hvor de siger noget om lovligheden af beslutningen. Hvis Ankestyrelsen i en vejledende udtalelse siger, at en beslutning var ulovlig, er det mest almindelige, at kommunerne retter ind og ændrer beslutningen. Gør de ikke det, kan medlemmerne af kommunalbestyrelsen få bøder.
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan tage sager op, der har principiel betydning. Derudover har Venstre og Dansk Folkeparti mulighed for at gå til domstolene, hvilket også skete i en lignende sag fra Randers.

KL sagde det var i orden
Da sagen blev behandlet første gang i august, havde Glostrup Kommune på forhånd orienteret om, at de ville indhentet en udtalelse fra juristerne i Kommunernes Landsforening. De skrev en vurdering ud fra det, som Samarbejdsgruppen skrev i indstillingen i sagen. Her var konklusionen, at det var lovlige argumenter, som Samarbejdsgruppen brugte for at ændre udvalgsstrukturen og for selve omkonstituering.
– Da vi fremsatte dagsordenen til kommunalbestyrelsen første gang, der sagde Morten Winge (kommunaldirektør, red.) til mig, at de ville indhente et notat fra Kommunernes Landsforening. Det sagde jeg til ham, at det synes jeg var en god idé. Det var ikke os, der bad om det notat, det var administrationen. Jeg tror på, at juristerne i Kommunernes Landsforening har skrevet deres notat udfra deres juridiske og faglige viden og deres konklusioner bekræfter min holdning, at det var og er lovligt, siger Lisa Ward.
I et interview her i Folkebladet i juni sagde hun og resten af Samarbejdsgruppen, at de ikke havde planer om at ændre udvalgsstrukturen eller afsætte de nuværende formænd. Det var også korrekt på det tidspunkt. Hen over sommeren arbejdede Samarbejdsgruppen med sin politik, og det var her, Lisa Ward blev opmærksom på, at der var nogle udfordringer.
– Da vi går i gang med arbejdet med vores politik, viser der sig nogle ting, som kan gøre det svært. De kommer i processen hen over sommeren, siger hun og giver de eksempler, som også fremgik da punktet blev behandlet i kommunalbestyrelsen:
– Paragraf 17 stk. 4 udvalget (Bymidteudvalget, red.) var et meget lukket udvalg. Dagsordenerne var lukkede og ting blev ikke båret ud fra udvalget til offentlig debat. Vi synes, at når arbejdet med letbanen går i gang og byen skal udvikles, at det fortjener sit eget udvalg, siger hun.
De oprettede derfor et Vækst- og Byudviklingsudvalg.
– Derudover var der noget lovgivning, der blev ændret i forhold til Børne- og Skoleudvalget, som ændrede på strukturen på Produktionshøjskolernes uddannelser og deres opgaver. De ændringer og de valg vi har truffet handler altså om politik, dvs om Samarbejdsgruppens visioner og mål samt om hvordan og hvorledes vi kan føre vores politik ud i livet, siger hun.

V mener det var ulovligt
I Venstre og Dansk Folkeparti mener de, at omkonstitueringen var ulovlig.
– Vi klager til Ankestyrelsen, når vi mener, at flertallet har truffet en ugyldig beslutning. Vi har kigget på sagen i Randers, der var en tilsvarende sag, hvor domstolene afgjorde, at det var ulovligt. Jeg forventer ikke, at Ankestyrelsen er juridisk tonedøve, de bliver nødt til at lytte til, hvad domstolene siger. Ankestyrelsen ligger ikke højere end domstolene, så ville vi ikke have en tredeling af magten, siger John Engelhardt.

Hvad kan bevises?
I sidste ende vil det altså være op til Ankestyrelsen at vurdere de oplysninger, som Printz Advokatfirma har opsummeret på vegne af Venstre og Dansk Folkeparti overfor det svar, som kommunalbestyrelsen vedtager at sende.
– Vi vurderer de oplysninger, vi får i sagen. Vi kan ikke foretage en bevisvurdering på samme måde som domstolene kan. De oplysninger, som kommer, skal de underbygge, men der er grænser for, hvor tæt vi kan gå på med spørgsmål. Hvis der er to påstande, der strider mod hinanden, så er det op til domstolene at tage stilling, siger Dorthe Langelund.
Det bliver hende i samarbejde med kollegaer i Ankestyrelsen, der skal tage stilling til sagen.
Borgmesteren håber, at Ankestyrelsen vil kigge på de andre sager.
– De skal høre begge parter og så må de tage stilling på det foreliggende grundlag. Der var sagen i Randers og der kører en tilsvarende sag i Slagelse, der bliver afgjort i foråret. Jeg synes, det vil være underligt, hvis de ikke kigger på afgørelsen i de to sager, siger han.
Han holder stadig muligheden for en retssag åben, hvis afgørelsen fra Ankestyrelsen går ham imod.
– Det kan godt ske, at Ankestyrelsen kommer med en afgørelse, som vi ikke er enige i. Så har vi mulighed for at indbringe sagen for domstolene. Som man kan se på dokumentet fra advokaterne, så har vi brugt noget krudt på sagen og gjort mange af de forberedelser, som også er nødvendige i en retssag. Men vi venter og læser, hvad Ankestyrelsen siger, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top