Ny kandidat fra Nye Borgerlige
GLOSTRUP. Tidligere Kommunalbestyrelsesmedlem Lone Madsen skifter valgkreds og stiller nu op til folketingsvalget for Nye Borgerlige i sin hjemkommune Ballerup, hvor valgkredsen også dækker Glostrup

I sommer blev Lone Madsen ellers valgt i Taastrupkredsen, da Ballerupkredsen allerede var besat af Michael Köhn. Han har set sig nødt til at trække sit kandidatur på grund af øget arbejdspres. Michael forbliver dog et aktivt medlem af Nye Borgerliges lokalforening.
Da kredsen blev ledig fik Lone Madsen derfor tilbuddet om at stille op i sin egen kommunes kreds og blev efterfølgende enstemmigt valgt som ny folketingskandidat for Nye Borgerlige i Ballerupkredsen, der dækker Ballerup og Glostrup Kommuner.
– Jeg er glad og beæret over at være valgt i min egen kommune kreds og ser med glæde frem til den kommende valgkamp, for Nye Borgerlige til folketingsvalget 2019, siger hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top