Ny udstilling om køkkenhaver og sommerhuse
x3965-kålhaven-i-Vesterled.jpg
Det Mobile Museum viser fra 1. oktober en udstilling om køkkenhaver i Vesterled. Foto: Forstadsmuseet
BRØNDBY. Fra 1. oktober kan man se en udstilling om køkkenhaver og sommerhuse i Det Mobile Museum. Museet ændrer samtidig åbningstider

Forstadsmuseets Det Mobile Museum rykker i oktober rykker ud med en udstilling om køkkenhaver og primitive huse i Vesterled fra boligområdets tidligste år i 1920’erne.
I tiden omkring 1. Verdenskrig flyttede flere tusinde familier ud af København og købte en grund i nabokommunerne. Her byggede de som oftest et primitivt lille hus og dyrkede køkkenhaven med selvforsyning for øje. Disse kvarterer blev siden til forstædernes parcelhus- og villakvarterer.
I Brøndby skete denne udvikling med udstykningen af Vesterled i 1920. I en tid præget af rationeringer og skyhøje fødevarepriser kunne en køkkenhave have afgørende betydning for en families tilværelse og overlevelse.
I Vesterleds haver fandt der således en overvældende fødevareproduktion sted, og ofte havde ejerne også smådyrsbrug med kaniner, høns og gæs – og sågar ind imellem også grise, heste og køer.

Ændrede åbningstider
Udstillingen, der åbnede i går, er den første, man kan se i Det Mobile Museums ændrede åbningstider.
Fremover rykker Det Mobile Museum nemlig fra oktober til april (inkl. december) ud tre gange om måneden fremfor to gange, mens det holder lukket i sommerhalvåret.

FAKTA
Det Mobile Museums åbningstid:
Hver den første tirsdag oktober til april kl. 13-17 i Kulturhuset Brønden.
Hver den første onsdag i oktober til april kl. 13-17 i Kulturhuset Kilden.
Hver den første torsdag i oktober til april kl. 13-17 på Brøndbyvester Bibliotek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top