Samlede 35.000 ind
GLOSTRUP. 35 indsamlere kunne overdrage 35.000 kroner fra Glostrup til hjælpearbejdet i verdens brændpunkter efter en vellykket Røde Kors landsindsamling

Det var glade og trætte frivillige fra Røde Kors i Glostrup, der søndag i forrige weekend kunne meddele resultatet af Røde Kors indsamlingen. Fra den lokale Røde Kors afdeling, som havde knoklet med at arrangere indsamlingen og dele ruter ud til indsamlerne, lyder der et kæmpestort tak til alle, der var med og til alle, der gav et bidrag til indsamlingen.
– Jeg vil gerne sige mange tak til alle, der var med og til alle dem, der gav et bidrag til vores indsamlere. Det betyder, at vi kan fortsætte vores hjælpearbejde både her i Danmark og ude i verden hvor der er allermest brug for det, siger Henning Richard Jensen, formand og indsamlingsleder i Glostrup.
Pengene fra Røde Kors indsamlingen går til hjælpearbejdet i Danmark og ude i verden. Netop nu hjælper Røde Kors ofrene for krigen i Syrien og de fordreven rohingyaer fra Myanmar.
Her i Danmark er Røde Kors især kendt for sit sociale arbejde med at hjælpe ensomme og udsatte gennem blandt andet besøgstjenesten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top