Skud i Brøndby
Skud.jpg
Sidste mandag blev der affyret tre skud i Tybjergparken i Brøndby. Efterfølgende patruljerede politiet i området. Foto: presse-fotos.dk
BRØNDBY. Sidste mandag blev der affyret skud i Tybjergparken i Brøndby. Politiet rykkede efterfølgende ind med mobil station

Københavns Vestegns Politi modtog mandag den 8. oktober kl. 20.58 anmeldelse om flere skud ved Tybjergparken 63 i Brøndby Strand.
Politiets foreløbige efterforskning tyder på at der er skudt cirka tre gange mod en person, men at ingen blev ramt.
I forbindelse med skyderiet blev to biler set køre hurtigt fra stedet, en Citroën Cactus og en mindre grå bil. Klokken 01.55 blev der fundet to biler i brand ud for Rosenhøj 38 i Hvidovre. De to biler sættes i forbindelse med skyderiet.
Københavns Vestegns Politi efterforsker skudepisoden ud fra en række forskellige teser.

Indsat stationer
Københavns Vestegns Politi indsatte tirsdag patruljer og to mobile politistationer i området.
Den ene mobile politistation blev placeret nær gerningsstedet i Tybjergparken i Brøndby Strand. Den anden blev stillet op ved Rosenhøj i Hvidovre, hvor de to biler efterfølgende blev fundet i brand.
Har man viden om sagen kan Københavns Vestegns Politi også kan kontaktes på 43861448.
– Vi har sat store ressourcer ind på at opklare dette skyderi og opretholde trygheden i området. Derfor er både vores efterforskere og lokalpolitiet massivt tilstede i de berørte områder i dag. Dette uvæsen skal bringes til ophør, siger politidirektør Kim Christiansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top