Tid&Sted

Jesper René spiller Debussy
GLOSTRUP.
Søndag 7. oktober kl. 15.00 i Østervangkirken er der gratis koncert med Jesper René.
I år er det 100 år siden komponisten Claude Debussy døde. Det markerer pianisten Jesper René med en koncertrække i hele landet med Debussys klavermusik. Ved koncerten i Østervangkirken spiller han bl.a. Children’s Corner, Suite Bergamasque med den berømte Claire de Lune samt storværket Pour le Piano. Claude Debussy (1862-1918) var en sand fornyer af klavermusikken og tonesproget og skabte sin helt egen gennemsigtige og billedskabende musik.
Jesper René (f. 1974) debuterede som solist i 1989 med Odense Symfoniorkester. Han er en af landets mest koncerterende pianister og har særligt gjort sig bemærket med Bachs klaverværker, men har også Schuberts og Chopins musik på repertoiret.

Sorte huller og tidsmaskiner
GLOSTRUP.
Når den lokale natur ikke er stor nok, så må man udvide sine horisonter. Det gør sig i høj grad gældende når Glostrup Naturfredningsforening holder sit årsmøde. Her udvides interessesfæren til hele verdensrummet. I forbindelse med afholdelsen af årsmøde i Naturfredningsforeningen kommer Ph.D og astrofysiker Jakob Hansen og forsøger at besvare spørgsmål som ”hvad er et sort hul? Hvordan er formen på et sort hul? Kan vi se dem? Og hvad vil der ske hvis man falder ned i et sort hul?” Er det muligt at bygge en tidsmaskine? Og hvis man bygger en tidsmaskine, kan man så gå tilbage i tiden og myrde en yngre udgave af sig selv?
Alle er velkomne til årsmøde og foredrag, der er gratis og afholdes på Glostrup Stadion, mødelokale 1, fra klokken 19 til 21 på torsdag den 4/10.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top