Det særlige juletræ oppe igen
juletræ.jpg
Det særlige juletræ er tilbage i Glostrup Shoppingcenter. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Glostrup Vestegnens Rotary Klub opstiller igen i år i samarbejde med Glostrup Shoppingcenter et ønsketræ i midten af centret

De seneste tre år har der været et helt særligt juletræ opstillet i Glostrup Shoppingcenter. Træet er nemlig centrum for at give julegaver til 250 børn i økonomisk trængte familier og børn i døgntilbud.
De seneste år har træet med ønsker været meget populært blandt kunderne i centeret, der hurtigt har købt alle gaverne. Første år var ambitionen at få 100 gaver, andet år 200 gaver og i år er det altså 250 gaver.
– Vi er overvældet af den positive modtagelse, Ønsketræet i Glostrup Shoppingcenter har mødt fra centret og ikke mindst fra kunderne i de to foregående år, hvor vi har opstillet træet. Allerede tidligt i november har flere personer henvendt sig for at spørge, om der igen i år opstilles et Ønsketræ, hvilket vi kan bekræfte, siger, udtaler præsidenten for Glostrup Vestegnens Rotary Klub, Jan Arup.
Ønsketræet findes i centret fra fredag den 16. november til 13. december.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top