Ebbe Sand ny sportsdirektør
IMG_6203.jpg
Onsdag blev Ebbe Sand præsenteret som ny sportsdirektør i Brøndbyernes IF A/S. Han mener, der venter mesterskaber ude i fremtiden. Foto: Heiner Lützen Ank
SPORT. Onsdag præsenterede Brøndbyernes IF A/S Ebbe Sand som ny sportsdirektør. Han glæder sig til at vende hjem og mener, der venter mesterskaber forude

– Det er med stolthed og glæde, jeg tænker tilbage på klubben. Det var en vindermentalitet, der gennemsyrede hele klubben. Alt gik op i en højere endhed.
Sådan sammenfattede den tidligere Brøndbyspiller Ebbe Sand, sit forhold til Brøndby, da han onsdag blev præsenteret som ny sportsdirektør i Brøndbyernes IF A/S.
Fra 1. januar afløser han Troels Bech, der tidligere på året annoncerede, at han stopper som sportsdirektør.

Nye unikke resultater
På onsdagens pressemøde understregede Ebbe Sand, at en del af motivationen for at takke ja til stillingen, er drømmen om at hjælpe Brøndbyernes I/F tilbage til den storhed, han selv havde stor andel i.
– Jeg vil være med til at skabe sportslig succes for klubben. Det er en klub med et enormt potentiale. Fantastisk brand, fansene der er fuldstændig unikke og sponsorer der har bakket op igennem mange år. Jeg håber, jeg kan være med til at skabe unikke sportslige præstationer.

Naturligt pres
Nyheden om at Ebbe Sand vender tilbage til Brøndbyernes IF slap ud onsdag morgen og inden pressemødet senere på dagen, var samtlige medier enige om, at Ebbe Sand er et scoop for klubben.
Et stort presseopbud på pressemødet understregede yderligere, at Ebbe Sand fra dag et har store forventninger at leve op til.
Noget hovedpersonen imidlertid tager med ro.
– Jeg har sagt ja til jobbet, fordi jeg tror på, det kan lade sig gøre at vinde titler. Det har jeg selv prøvet, både her og i Schalke og det er sjovere at være i klubber, hvor man spiller med om titler. Derfor er pressebevågenheden også større. Men det har jeg det fint med. Det er kun en ekstra motivationsfaktor.

De unge
Ebbe Sand er først nu ved at danne sig et overblik over de kommende arbejdsopgaver. Men talentarbejdet, herunder masterclassarbejdet, har han store forventninger til.
– Vi skal arbejde for, at de unge spillere kan slå til, når de kommer ind på et eta­bleret hold. At udvikle egne spillere, med Brøndby DNA er en fordel.
Aktuelt befinder Brøndbyernes IF sig i midten af Superligaen. Efter en sæson, hvor mesterskabet næsten var i hus.
Derfor skal der arbejdes hårdt på, at holdet tager det sidste skridt mod toppen. Et andet fokusområde for den kommende sportsdirektør.
– Vi skal arbejde benhårdt hver dag for at skabe de rette sportslige resultater. Ambitionen skal helt sikkert være at være med i toppen af dansk foldbold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top