Guitar-træf
COLOURBOX1197043.jpg
Foto: Colourbox
GLOSTRUP. Som noget helt nyt afholder Albertslund, Høje-Taastrup, Glostrup og Rødovre Bibliotek sammen Vestegnens Guitartræf lørdag d. 10. november kl. 15-17 på Glostrup Bibliotek

Målet er at få guitarister i alle aldre fra Vestegnen – og andre steder – til at mødes om deres passion og udveksle tips, tricks, idéer, fiduser, anekdoter og erfaringer. Til træffet vil de blandt andet snakke om, hvilket gear der er bedst, og hvorfor man spiller med lige præcis det set-up man gør. Der vil også være en forstærker, en guitar og lidt pedaler, så det kan blive afgjort, hvem der kan trykke den mest af på to minutter. Den fedeste guitarsolo vinder en præmie.
Medbring meget gerne egne instrumenter, effektpedaler og andet guf. Har man kun erfaring med luftguitar, er man også velkommen til at komme og suge inspiration til sig og prøve kræfter med Guitar Hero.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top