Medaljehøst til Glostrup-svømmere i Hvidovre
svømning-GSK.jpg
Alle ti svømmere fra Glostrup kom hjem med medaljer. Foto: Pernille Postgaard
SPORT. De yngste svømmere fra Glostrup svømmeklub havde stor succes til deres første stævne på udebane

Glostrup Svømmeklubs yngste svømmere var lørdag den 18. november til Hvidovre Medley Cup. For mange af svømmerne var det deres første stævne i en fremmed svømmehal.
Alle ti svømmere kom hjem med mindst to medaljer hver. Sammenlagt blev det til hele 25 individuelle medaljer fordelt på 12 guldmedaljer, ni sølvmedaljer og fire bronzemedaljer.
Stævnet blev afsluttet med en 8×50 fri mix holdkap, hvor Glostrup svømmeklub havde fire piger og fire drenge i alderen syv til ni år i vandet. Her placerede Glostrupsvømmerne sig på en flot tredjeplads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top