Minister positiv for udvikling i Strandparken
Minister-positiv-for-udvikling-i-Strandparken-002.jpg
Sidste mandag besøgte Rasmus Jarlov (i midten) borgmestrene fra de fem kommuner, der ejer Strandparken. For at tale udvikling af området.
VALLENSBÆK/BRØNDBY. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) besøgte mandag Strandparken for at tale med borgmestrene om udviklingsmuligheder

Den fysiske planlægning i hovedstadsområdet reguleres af den såkaldte fingerplan fra 1947.
Borgmestrene fra Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Greve og Brøndby, som tilsammen ejer Køge Bugt Strandpark, mener, at fingerplanen lægger forhindringer i vejen for udviklingen i Strandparken.
– I Vallensbæk ønsker vi for eksempel at bygge et havnebad og fortsætte vores grønne strøg ned mod vandet. Det kan vi ikke, som reglerne er i dag, siger Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk.
Også i Brøndby er der ønske om udvikling i Strandparken, fortæller Ken Max Magelund (S), borgmester:
– I Brøndby ønsker vi blandt andet at kunne opføre nogle fysiske faciliteter, så Strandparken kan udnyttes rekreativt. Et nyt vinterbadehus med omklædning og bad, opbevaringsmuligheder til for eksempel kajakker eller lignende og rigtig gode adgangsforhold for alle.

Nødvendig udvikling
Ministeren kunnet ikke lovet noget, men var lydhør over for borgmestrenes ønsker.
– Det er vigtigt, at vi får udviklet de her områder, med respekt for naturen. Selvfølgelig skal der være plads til, at man kan ro, cykle, få en is og have plads til sin kajak, mener erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der tilføjede, at det handler om at finde den rigtige balance.
– Kommunerne har nogle rigtig spændende planer. Så nu skal vi arbejde på, hvordan vi kan få alle hensynene til at gå op i en højere enhed, siger han.
De fem borgmestre venter nu spændt på næste skridt fra Christiansborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top