Nyt Ældreråd valgt
ldrerådet.jpg
Ældrerådet 2019-20 (forfra og med uret): Poul Schmidt (fmd.), Birgit Rønne Seiersen, Inger M. Andersen (kasserer), Niels Erik Tulstrup, Ove Andersen, Helle Glarø Mathiesen og Leif Larsen (næstfmd.)
VALLENSBÆK. Ældrerådet i Vallensbæk består af syv borgere, der er valgt blandt, og af, de over 60-årige i kommunen. I år skulle der vælges fire medlemmer

Ved valget til Ældrerådet for nylig blev Niels Erik Tulstrup, Leif Larsen, Birgit Rønne Seiersen og Helle Glarø Mathiesen valgt ind i Ældrerådet i Vallensbæk og skal sidde i perioden 2019-2022.
I forvejen var Poul Schmidt, Inger M. Andersen og Ove Andersen medlemmer, og disse tre er først på valg om to år.
Der har netop været afholdt konstituerende møde, og her blev Poul Schmidt valgt som formand, Leif Larsen som næstformand og Inger M. Andersen som kasserer.
Der er stadig et par måneder tilbage i det gamle Ældreråds regi, inden det nye sætter sig til bordet ved årsskiftet.
Ældrerådets opgaver er blandt andet at fungere som kontaktled mellem kommunens ældre og Kommunalbestyrelsen og at tage emner om ældres forhold i kommunen op til drøftelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top