Rygestop er et spørgsmål om at fokusere på andre fællesskaber
HLA_1538.jpg
Peter Bastian, Poul Henning Jørgensen og Jakob Dehn glæder sig over, at 10. klasseskolen i Brøndby har indført røgfri skoletid. Et vigtigt element i kampen mod røg er nye fællesskaber. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. 10. klasseskolen i Brøndby har indført røgfri skoletid. Det er ikke løftede pegefingre og trusler, der skal føre til succes. Men fokus på at skabe alternative fællesskaber

Det er umuligt at være uenig, rygning er ikke godt. Overhovedet ikke. Men selvom alle ved det, kan det være svært at holde op, når man først er begyndt.
Derfor er det bedste middel i kampen mod rygning at sørge for, at folk slet ikke begynder at ryge.
Noget de godt ved på 10. klasseskolen i Brøndby. De har nemlig indført røgfri skoletid. For både elever og ansatte.
Og selvom skoleåret kun er halvt omme, og det derfor er for tidligt at sige noget endegyldigt om, hvorvidt initiativet har været en succes, så er man kommet godt fra start, fortæller Poul Henning Jørgensen, skoleleder.
– Hvis man ikke begynder at ryge i denne alder, så er chancen for, at man ikke begynder senere, større. Det er derfor vigtigt, hvis vi kan hindre to, fem eller ti i at begynde at ryge. Det er alt sammen et skridt i den rigtige retning.

Den alder
Eleverne på 10. klasseskolen i Brøndby befinder sig på mange måder i en overgangsfase.
De er på vej fra børnelivet til voksenlivet, og de er på vej fra grundskolen til en ungdomsuddannelse.
Derfor skal de i løbet af det år, de er elever på 10. klasseskolen, på kort tid forholde sig til mange nye relationer, beslutninger og indtryk.
En situation hvor det ifølge Poul Henning Jørgensen kan være oplagt at gribe til røg og andre former for tobak.
– Det er den alder, hvor man løsriver sig og hvor man gerne vil prøve ting af, for eksempel rygning. Samtidig kommer man et nyt sted hen og skal etablere nye venskaber og bekendtskabskredse. I sådan en situation kan det være trygt at søge ind i en gruppe, man tænker, fungerer. Og så går man derhen, hvor rygerne står. Det er nemmere at komme med, også selv om man ikke er ryger.

Fællesskaber og støtte
Ifølge Jakob Dehn, lærer på 10. klasseskolen, ved eleverne på skolen og alle andre unge godt, at det er usundt at ryge.
Alligevel kan det være svært for eleverne at lade være.
– Vi kan ikke tale os ud af det, altså sige, vil I ikke godt lade være. Det har man prøvet i mange år. Alligevel opbygger de en vane, det er svær at komme af med. Både i forhold til sociale og det fysiske. Der skal nogle andre metoder til at dæmme op for det.
Og de andre metoder er ikke endnu kraftigere formaninger og løftede pegefingre, fortæller Jakob Dehn.
– Vi har fokus på, hvordan vi kan give dem et andet fællesskab. For vi ved jo godt, at vi på sin vis tager noget fra dem rent socialt. Det vil vi gerne erstatte med noget andet. Vi overvejer for eksempel, om pauserum kunne være et middel.
Desuden skal de elever, der gerne vil stoppe, men har behov for hjælp, støttes, fortæller Peter Bastian, lærer og skolens rygestopkonsulent.
– Jeg bliver præsenteret som rygestopkonsulent når eleverne begynder på skolen. Dem, der ønsker at stoppe, er hos mig fem til seks gange i et skræddersyet forløb. Så giver jeg dem nogle værktøjer. Desuden tilbyder kommunen også erstatningsnikotin, for eksempel i form af tyggegummi.
Og så skal eleverne have støtte i kampen for at slippe tobakken.
– For nylig havde vi en snak med to, den ene på snus og den anden på tobak. De var meget åbne og sagde, at det er svært at stoppe. Men det var samtidig en åbning til, at det er noget, vi kan tale om. For vi ved godt, det er svært. Men vi håber, altså, med at sætte det her fokus på emnet, at vi viser eleverne, at det er noget vi mener og vil arbejde med, tilføjer Jakob Dehn.
Således håber Poul Henning Jørgensen, at støtten, og ikke sanktionen, vil gøre tiltaget til en succes.
– Jeg tror, fordi vi ikke har straftilgangen til det, og at vi erkender, at det er svært, så bakker eleverne op. Vores tilgang er: lad os tage snakken. Dialog og erkendelsen af, at det er svært er i centrum. Så vil alle forhåbentlig opleve, at vi rækker hånden frem og vil hjælpe.

Alle er med
Initiativet har i sagens natur fokus på eleverne. For det gælder om at hjælpe dem til ikke at begynde, og hvis de er begyndt, så give dem støtten til at stoppe.
Men skal initiativet blive en succes, og det skal det, så kræver det at alle på skolen er med, fortæller Poul Henning Jørgensen.
– Det omfatter også alle medarbejdere på matriklen, selvom vi dog ikke har mange rygere her. Den mest rygende af vore kollegaer har jeg haft en snak med, om hvor svært det er, og hvordan det går. Hun har været med i udvalget, der har arbejdet med initiativet, og er faktisk nået dertil, at hun ikke ryger i arbejdstiden. Også selvom hun nogle gange arbejder til ud på aftenen.
Derfor har alle ansatte også ansvar for holde fokus på initiativet, tilføjer Poul Henning Jørgensen.
– Det er en opgave for alle ansatte. Så snart, man møder en elev, som ryger, skal man tage dialogen. Det er ikke alle lærere, der synes, det er den bedste opgave. Men det skal man, for vi vil det.

Vil gerne have hjælp
Initiativet blev sat i søen ved indgangen til det nye skoleår. De nuværende elever er således de første for hvem skoletiden er røgfri. Selvom erfaringerne dermed først er ved at blive gjort, så er der noget der tyder på, at det ikke kun er lærere og ledelse, der synes, det er en god idé, fortæller Jakob Dehn.
– Vore egne tal siger, at det er 16 procent af skolens elever, der jævnligt benytter tobak. Af de 16 procent er det 95 procent, der gerne vil have hjælp til at stoppe. Så der er mange elever, der gerne vil have hjælp til at stoppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top