Elever og sangskriver i musikalsk møde
32393525628_f5b4ef4103_o.jpg
Eleverne på performancelinjen på 10. klasseskolen i Brøndby har skrevet en sang sammen med Nana Jacobi. Den skal bruges i en musical til næste år. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Eleverne på performancelinjen på 10. klasseskolen i Brøndby har netop haft besøg af sanageren og sangskriveren Nana Jacobi. Det endte med en ørehænger, men krævede en ihærdig arbejdsindsats

Versene vokser langsomt frem på den grønne tavle i musiklokalet på 10. klasseskolen i Brøndby.
– Hvad rimer på hjerte?
Nana Jacobi, professionel sanger og musiker, kigger ud de 13 elever på skolens performancelinje.
– Tærte.
– Så kan de lær`det.
– I skal hele tiden tænke på, at vi er tilbage i 1944. Vi skal tænke tiden ind.
Nana Jacobi skriver videre på tavlen. Af og til må et par ord viskes ud igen.
– Jeg drømmer mig væk i frihed og fred, lyder det fra en af pigerne.
– Sådan. Det passer godt ind. Skal det være i frihed og fred? Eller skal det være til frihed og fred? Det kan vi se på, når vi om lidt skal sætte musik til teksten.

Give dem et frirum
Koda, en medlemsejet, non-profit-forening, der arbejder for at sikre musikeres rettigheder og betaling, har i flere år tilbudt landets skoler en gratis workshop med en professionel komponist eller musiker.
Målet er at give eleverne en introduktion til arbejdet som professionel musiker og samtidig vise eleverne, at musikerne har nogle rettigheder i forhold til den musik, der for mange synes gratis og frit tilgængelig.
Et tilbud man har takket ja til på performancelinjen på 10. klasseskolen i Brøndby.
Derfor arbejder Nana Jacobi og eleverne i dag med en sang, der skal bruges i en stor teaterproduktion på skolen til næste år.
– Vi bruger en dag på at skrive en sang helt fra bunden med tekst, melodi og akkorder. Den sang, vi laver i dag, handler om længslen efter frihed og et andet liv, fordi stykket, hvor det skal bruges, foregår under anden verdenskrig, fortæller Nana Jacobi, der er sanger og sangskriver og i mange år har undervist i sangskrivning.
At hun ved siden af, selv at skabe musik, bruger tid på at undervise andre, måske kommende musikere, er helt naturligt, mener hun.
– Jeg er meget optaget af kreative processer. Hvordan får man dem til at flyde frit og undgår at gå i stå. Jeg vil gerne introducere eleverne til et rum, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert, hvor der ikke er en bestemt facit, vi skal frem til. Det handler om, hvad de har lyst til at udtrykke og hvordan de har lyst til at udtrykke det. Det er en anden måde at arbejde på end mange andre steder. Jeg håber, det kan give dem et andet perspektiv på tingene, for det er jo unge, der på mange måder er udsat for et massivt pres.
Og som dagen gik, og eleverne bevægede sig længere og længere ind i det frirum Nana Jacobi ønskede at vise dem, voksede der en flot sang frem, mener Nana Jacobi:
– Det er gået super godt. Det er aldrig til at vide, fordi kreative processer og skoleklasser er forskellige. Men der har for eksempel været mange flotte idéer og meget billedskabende sætninger. Selvom det har været de store emner, vi har arbejdet med, så har eleverne været gode til at udtrykke det. Melodien er også blevet ret flot, for de havde nogle meget gode og specifikke idéer til den.
Det er imidlertid ikke kun eleverne, der får noget ud af dagen. Det gør Nana Jacobi også. For ud over at opleve elevernes glæde ved at lave en sang, så får hun også talt med eleverne om et vigtigt emne for hende og andre professionelle musikere:
– Jeg vil, ligesom Koda, gerne vise dem, at musikken kommer et sted fra, at musikken har en værdi. De er en generation, hvor der vælter strømme af gratis musik ud over dem. Den proces, de går igennem i dag, giver dem forhåbentlig en bevidsthed om, hvor meget der skal til, og at den kommer fra nogen, der har arbejdet hårdt med det, og de skal jo faktisk også have noget løn på et tidspunkt.

Skal kunne huske
– Det var det første vers. Men vi mangler noget vigtigt. Hvad er det?
– En melodi lyder det i kor fra eleverne.
– Det er rigtigt. Nana Jacobi sætter sig til rette ved elorgelet i midten af lokalet, men rejser sig hurtigt igen.
– Jeg tror, I skal komme tættere på.
Eleverne rykker sammen om Nana Jacobi og små melodistumper begynder at lyde i lokalet.
– Det er vigtigt, at når vi når til omkvædet, at det er noget, folk kan huske.

Godt samarbejde
Muligheden for, for en dag, at arbejde sammen med en professionel musiker, er Emilia Kozuch Jensen glad for:
– Det er dejligt at arbejde sammen med Nana. Hun er meget sød og klog, og man kan lære meget af hende. Vi har blandt andet talt om, at der ikke er begrænsning på, hvad man har lyst til at sige eller synge. Man skal bare ud med det. Man kan bare synge løs.
Emilia Kozuch Jensen er glad for at gå på 10. klasseskolen og er også glad for lærerne. Alligevel giver det noget ekstra, at en, der til hverdag lever af sin musik, kommer på besøg.
– Det giver et energiboost, at der kommer en professionel musiker. Så skal man ligesom tage sig ekstra meget sammen. Hun er meget seriøs i forhold til det, hun laver. Hun ved, hvad det hele drejer sig om.
Og så har Emilia Kozuch Jensen i løbet af dagen fået øjnene op for, at det er forbundet med hårdt arbejde at være musiker:
– Vi startede med at tale om, hvad skuespillet skulle handle om, had, kærlighed og krig. Så skrev vi nogle linjer, der passede til det. Derefter samlede vi linjerne til et vers, og så satte vi også et omkvæd og melodi på.
Sammen med respekten for den kunstneriske skabelsesproces, er glæden ved den sang, Nana Jacobi, Emilia Kozuch Jensen og de andre elever har skabt sammen, også vokset, fortæller Emilia Kozuch Jensen:
– Det er en sang, jeg selv har lyst til at synge. Det er en ørehænger og melodien er meget let at fange.
Også Emilia Kozuch Jensens lærer, Jane Kofoed, er glad for, at eleverne får mulighed for at arbejde sammen med Nana Jacobi:
– De er så dygtige og modige, og de arbejder hårdt for det. En af de ting, de får ud af dagen, er, at de får ejerskab i forhold til den forestilling, vi skal lave senere. I dag skriver vi en sang, men det kan være, nogen af dem efterfølgende har lyst til at skrive mere.
Dagen sætter imidlertid også spor på et individuelt plan, mener Jane Kofoed:
– Som dagen skrider frem, er der nogle parader, der ryger ned hos eleverne. De får alle sammen lov til at skinne lidt og det giver point, og så sker der også det, at rollerne bliver byttet om. En der til hverdag måske er lidt stille og forsigtig, har pludselig meget at byde ind med. Det er skønt at opleve.

Én gang til
Frokostpausen nærmer sig og koncentrationen begynder at svinde hos eleverne.
Men musik kommer ikke af sig selv. Det skal arbejdes og skabes frem. Noget Nana Jacobi i den grad kender til og noget, hun gerne vil give eleverne et indtryk af.
– Jeg ved det godt. Det er lige straks pause. Men vi skal altså lige synge verset én gang mere. Så optager jeg det. Der kan nemlig godt ske det, at man glemmer det. Det ville være ærgerligt.
Nana Jacobi spiller melodien på elorgelet. Eleverne synger med.
At skabe musik kræver arbejde og gentagelse, også selvom man er sulten og har arbejdet længe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top