Mere idræt på gymnasiet
BrøndbyGym29.jpg

Alka Superliga. FC Nordsjælland vs. FC København. Anders Kjærbye/Scanpix

Brøndby Gymnasium fortsætter sit samarbejde med Team Danmark. Foto: Brøndby Gymnasium
SPORT. Brøndby Gymnasium forlænger sit samarbejde med Team Danmark og udvider samtidig med en HF studieretning

Brøndby Gymnasium har netop offentliggjort en aftale med Team Danmark om at fortsætte som uddannelsespartner.
Et samarbejde, der har fundet sted siden 2015, og som nu altså skal fortsætte. Noget der glæder Pia Sadolin, rektor på Brøndby Gymnasium.
– Vi er rigtig glade for at blive udpeget til at fortsætte som Team Danmark uddannelsespartner. Det er godt for både eliteudøverne og os. De danske atleter får rammer, så de gennemfører en uddannelse samtidig med, at de præsterer sportsligt på topniveau, og på gymnasiet kan de være inspiratorer for de øvrige elever og skabe stolthed.
Samtidig udvider Brøndby Gymnasium sit sportstilbud fra et kommende år, hvor gymnasiet også til tilbyder en HF-studieretning.
En to-årig uddannelse som gymnasiet har arbejdet på sammen med Brøndby IF.
– Jeg er sikker på vores nye satsning Sport HF er et relevant uddannelsestilbud for de unge på Vestegnen. Idræt og sundhed er studieretningens omdrejningspunkt og den er interessant for såvel sportstalenterne med Team Danmark ordninger, som for elever, der går efter en kort- og mellemlang videregående uddannelse indenfor sundhedsområdet, fortæller Pia Sadolin.

Godt med skole også
At idræt og en ungdomsudddannelse er vigtige at tænke sammen, kan Andreas Pyndt, der går i 2.g på Brøndby Gymnasium skrive under på.
Han spiller fodbold i Brøndby IF’s U19 trup og har netop haft sin debut for Superligaholdet i to pokalkampe.
– Det er vigtigt for mig at tage en uddannelse ved siden af fodbolden, fordi jeg føler, det giver mig noget andet i min hverdag. Uddannelsen vil jeg gerne bruge for at have noget at falde tilbage på, hvis det ikke går med fodbolden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top