Ny hjertestarter i Brøndby Strand Centrum
BRØNDBY. Hjerteforeningen Glostrup/Rødovre og Matas i Brøndby har hængt en døgntilgængelig hjertestarter op på butikkens facade

Et mangeårigt samarbejde mellem Hjerteforeningen og Matas kommer nu indbyggerne i Brøndby til gode.
En ny døgntilgængelig hjertestarter er netop sat op på Matas’ butiksfacade i Brøndby Strand Centrum.
Placeringen er valgt ud fra en lav koncentration af døgntilgængelige hjertestartere i området.
Butikspersonalet bliver uddannet til at anvende hjertestartere samt give hjertemassage, så de er klædt på til at yde førstehjælp, hvis uheldet er ude.
Hjertestarteren er finansieret af overskuddet fra salget af et populært gavevedhæng, designet i samarbejde med Hjerteforeningen i forbindelse med julen 2017.
– Vi er stolte af, at vi bidrager til at øge trygheden i Brøndby og ikke mindst overlevelseschancerne ved hjertestop ved at gøre en hjertestarter tilgængelig døgnet rundt lige udenfor vores dør. Fra Hjerteforeningen ved vi, hvor vigtigt det er at kunne gribe hurtigt ind ved et hjertestop, forklarer Benedikte Neergaard-Nielsen, butikschef hos Matas i Brøndby.

FAKTA
På hjertestarter.dk findes et kort over alle 18.500 hjertestartere i hele landet, hvoraf cirka halvdelen er døgntilgængelige. Der findes også en app, der hurtigt viser vej til den nærmeste hjertestarter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top