Ny udstilling i Brøndby Kunstforening
BRØNDBY. Årets første udstilling i Brøndby Kunstforening er med den japanske kunstner Keiji Shinohara. Ferniseringen bliver fejret med musik af Ungdomsskolen og musikskolen

Den første udstilling i 2019 i Brøndby Kunstforening er med den japanske kunstner Keiji Shinohara. Udstillingen viser træsnit af Keiji Shinohara og i udstillingskataloget hedder det blandt andet:
”Skønt Shinohara arbejder med gamle metoder, når han skaber sine træblok tryk, adskiller han sig fra traditionen ved at eksperimentere med trykfarver, pålægning og forskellige materialer som tilføjer struktur til hans tryk.
Der er fernisering for udstillingen tirsdag den 8. januar 2019 i Kulturhuset Kilden.
Ved denne lejlighed, foreningens nytårskur, er der også mulighed for at høre lokale unge opføre musik.
Elever fra ungdomsskolen og musikskolen optræder nemlig med smagprøver fra musicalen Fame, som de opfører senere på året.

Der er nytårskur med fernisering tirsdag den 8. januar 2019 kl. 17.30.
Brøndby Kunstforening byder på et glas og lidt snacks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top