S-tog skal ikke længere stoppe i Brøndbyøster
DSC_1575.jpg
Det undrer Morten Bødskov (S), at DSB har planer om ikke at lade Bx stoppe på Brøndbyøster Station fremover. Nu vil han bede ministeren forholde sig til sagen. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Ifølge planen skal linje Bx ikke længere stoppe i Brøndbyøster. Det undrer det lokale folketingsmedlem Morten Bødskov

I forbindelse med at der i disse dage træder en ny køreplan for s-togene i kraft, er der sprunget en lille bombe.
Det er nemlig planen, at linje Bx ikke længere skal stoppe på Brøndbyøster Station. En beslutning det lokale folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Morten Bødskov, kun har hovedrysten til overs for:
– Det er helt grotesk, at DSB planlægger forringelser på S-togene på Vestegnen. DSB nye køreplan forringer den kollektive trafik markant. Særligt linjerne E og Bx bliver hårdt ramt. Det er helt uhørt.
En beslutning der i følge Morten Bødskov vil få alvorlige konsekvenser:
– Forringelserne vil hver dag gå hårdt ud over tusindvis af passagerer og deres muligheder for at komme til og fra arbejde og for i det hele taget at benytte den kollektive trafik.
Ændringerne sker i en tid, hvor man i stedet burde gå den anden vej, mener Morten Bødskov:
– Vestegnen er i stor vækst. Brøndby og Glostrup har store udviklingsprojekter, og Brøndby IF oplever en konstant højt tilskuergennemsnit til hjemmekampe. Alle har brug for effektiv kollektiv transport. Det næste tiår forventes tusindvis af nye indbyggere. Boliger i stor stil skyder op, nye erhvervsområder udvikles og behovet for kollektiv trafik er stødt stigende. Derfor er nedlæggelser af stop den helt forkerte vej at gå.
Sagen er ifølge Morten Bødskov så alvorlig, at han har kaldt transportminister Ole Birk Olesen i samråd.
Her vil Morten Bødskov blandt andet bede ministeren svare på følgende spørgsmål:
”Agter ministeren på tilsvarende vis, at pålægge DSB at ændre beslutningen om at nedlægge Linje Bx´s stop på S-togstationerne Hvidovre, Rødovre og Brøndbyøster, så også disse stop fastholdes.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top