Stortalent skal give karateglæden videre
Forside.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
SPORT. Brøndby Karate Klub har søsat nyt projekt, hvor unge skal undervise unge. Målet er et opvisninghold og et særlig karatetalent spiller vigtig rolle

Fire børn, en pige og tre drenge på 10-12 år, står i hvide dragter midt i træningssalen, dojoen.
Bag dem, i snorlige rækker, står to andre grupper med fire personer. En med børn og en med både børn og voksne.
Rundt langs væggene sidder børn og voksne, i hvide dragter med bælter i forskellige farver. Fra det tilstødende lokale kigger forældre og mindre søskende med. Der er stilhed, fuldstændig stilhed.
De fire børn sætter sig i bevægelse, stilheden bliver flænget af deres råb.
Én efter én falder drengene til jorden efter et velkoreograferet miniskuespil, hvor alle præcist ved, hvad der skal ske.
Det hele tager højest et minut. Stilhed, eksplosion, stilhed.
De fire kæmper bukker, træder til side og gør plads til de to andre hold, der på skift laver lignede øvelser. Stilhed, eksplosion, stilhed.

Lukker alt ude
Til sidst stiller Hassan Mansour på 12 år sig i midten af det hele. Hvid dragt og sort bælte.
Der er ikke andre på hans opvisningshold, kun ham. Han bukker, mens alle kigger på ham. Hassan Mansour ser ikke de tilstedeværende, og hører dem heller ikke.
For i det minut øvelsen, kataen, varer, er der kun ham.
Verden omkring ham eksisterer ikke i dette øjeblik. Han er helt inde i kataen, han er kataen.
To meterhøje hop og flere skyggespark- og slag senere står Hassan Mansour igen i midten af lokalet og bukker.
I andre sammenhænge ville et stående bifald skylle ind over Hassan Mansour. Men her i dojoen i Brøndby Karate Klub klapper man ikke.
Man glæder sig over andres evner og kraft, og så spejler man sig i deres kunnen og tænker, at hvis jeg gør det samme tusind gange eller tusind gange mere, så er det måske mig, der engang kan gøre det samme.
Her i Brøndby Karate Klub klapper man ikke, men bukker og viser respekt.

To sider af samme talent
Forældrenes tale og latter vender tilbage, og kæmper i alle aldre og i begge køn stiller sig op i rækker og gentager de samme øvelser igen og igen. Stilhed, eksplosion, stilhed.
Imens sætter Bjarne Ibsen, sensei Bjarne, Emad Mansour, Hassans far, og Hassan Mansour sig til rette ved et bord i et lokale i kælderen.
For at fortælle om Hassan Mansours helt særlige evner, der i år har resulteret i blandt andet fem medaljer ved landsdækkende turneringer og borgmesterhyldest på Brøndby Rådhus.
Og for at fortælle om det projekt, Hassan Mansour og andre unge kæmpere er en del af, og hvor ung-til-ung-læring er grundelementet.
Et projekt, der forener karatetalent med ønsket om at give glæden ved karate videre til andre børn og unge.
– Hassan har en særlig forståelse for karate. Det er noget med at sætte handling over tanke, en form for forestillingsevne, hvor han er i stand til at udtrykke det fysisk. Det giver et kæmpe overblik. Han er god både i figurøvelser, og så er han helt oppe og kæmpe om guld og sølv i kumite, altså kamp. Han har et overblik, så han kan nå at se modstanderens bevægelser og reagere struktureret på det.
Bjarne Ibsen, Brøndby Karate Klubs grand old man, er ikke i tvivl. Et talent som Hassan Mansours ser man ikke hver dag.
Men et er de sportslige evner, noget andet er de menneskelige kvaliteter, og de to ting skal hænge sammen, hvis man skal være en kæmper ud over det sædvanlige, fortæller Bjarne Ibsen.
– Men så har han også stor empati. Han går meget op i, hvordan folk har det. Social forståelse for de elever, han træner.

Kan mærkes i klubben
Et talent af denne størrelse kan mærkes i klubben og blandt de andre kæmpere, mener Bjarne Ibsen:
– En så talentfuld kæmper som Hassan, giver drift i klubben. Når jeg taler med eleverne, kan jeg mærke, de tænker, at det er en ældre mand, der taler. Det er en anden tilgang der er, når instruktøren er i øjenhøjde. Det giver en nemmere tilgang. Børnene kan måle sig med Hassan og andre, der måske ikke er helt så langt fremme. For dem vil Hassan stå som det endelige mål. Men vi har mange andre, der også er gode, som de kan måle sig med. Børnene tænker, at hvis jeg kan kæmpe lige op med den og den, så kan jeg måske også kæmpe lige op med en anden og på længere sigte måske Hassan.
En tankegang, der nu skal omsættes til et konkret projekt i Brøndby Karate Klub.
Klubben har således fået et økonomisk tilskud til at gennemføre et projekt, hvor børnene får et lille tilskud til vask og vedligehold af træningstøj, når de hjælper med at undervise for klubben.
Et projekt, der begyndte i september og forhåbentlig kulminerer til næste år, hvor målet er at få dannet et opvisningshold, der skal deltage i holdkata, den af de to karatediscipliner hvor man kæmper mod en virtuel modstander.

Øvelse gør mester
Et projekt, der ikke står og falder med Hassan Mansours deltagelse, men hvor han alligevel spiller en vigtig rolle.
Noget han imidlertid tager med ro.
– Det er okay med de forventninger, der er. Det gør mig bare mere motiveret. Jo flere turneringer jeg tager til, jo mere ros, jeg får, jo flere ting, jeg lærer, jo mere motiveret bliver jeg. Jo mere vil jeg lære og lære fra mig.
Hassan Mansour går i syvende klasse på Brøndbyøster Skole. Som han sidder der i den hvide dragt, ligner han drenge, som de er flest.
Og så alligevel ikke, for det er de færreste drenge, eller piger, der seks-syv gange om ugen træner de samme øvelser igen og igen og igen og igen og gør det så godt, at deres træner ikke er bange for at bruge store ord om det.
Ord, der varmer, men ikke bringer Hassan Mansour ud af balance.
– Jeg bliver stolt, når sensei Bjarne roser mig. Det er ens sensei, der har trænet en, siden man startede. Han er glad for mig og han roser mig. Så bliver jeg også glad.

Støtte, støtte, støtte
Skal man dyrke sport på dette niveau, kræver det opbakning hjemmefra. Masser af opbakning. Det har Hassan Mansour, fortæller hans far, Emad Mansour.
– Vi kører nogle gange her hen i klubben, når jeg har fri fra arbejde, og Hassan har fri fra skolen, og der ikke er lektier. Også i weekenderne. Vi kører normalt hårdt på op til en turnering, hvor Hassan lige skal finpudse sin avancerede kata. Så kører vi nogle gange seks-syv træninger. Jeg bakker gerne op. Det er glæden og søgen, der skal være i centrum, og så længe han viser motivation, er det bare med at få tid til det.
Emad Mansour begyndte selv at dyrke karate i teenageårene, og da Hassan Mansours ældre brødre begyndte at træne, trænede han med dem, og stoppede også, da de stoppede igen.
Emad Mansour trak imidlertid endnu engang den hvide dragt på, da Hassan Mansour begyndte at dyrke karate for fem år siden.
Siden da er det blevet til mange træningstimer og en dommeruddannelse. Alt sammen for støtte Hassan Mansour.
– Jeg er blevet dommer igennem Dansk Karateforbund, for så kan jeg bedre rådgive Hassan i, hvad det er, dommerne tænker på og hvad han derfor skal fokusere på. Så han opdager sine svage punkter, som jo er det, vi træner. Hassan er utrolig nysgerrig og nogle gange kommer han med nogle bemærkninger, som overrasker mig.

Kan altid blive bedre
Brøndby er en by, hvor sporten fylder meget, rigtig meget.
Folk udefra tænker i den forbindelse først og fremmest på holdet i Superligaen, fra Brøndbyernes IF A/S.
Men sandheden er, at sportens styrke og betydning i Brøndby i ligeså høj grad, ja faktisk i højere grad, skyldes klubber som Svanholm Cricketclub, Brøndby Volleyball Klub, Brøndby Bordtennis Club, Brøndby Taekwondo, Brøndbyernes IF og Brøndby Håndboldklub, hvor frivillige trænere og ledere time efter time instruerer og hjælper børn og unge til at blive bedre og få succesoplevelser.
Ikke nødvendigvis på landsholdsniveau, som Hassan Mansour drømmer om.
Måske blot på det niveau, hvor det føles som et verdensmesterskab at gå fra gult til orange bælte, men hvor det ikke desto mindre er en sejr, når det sker.
I denne virkelighed er sport til glæde for hver enkel af dem. Og så sker det, nogle gange, at et talent skiller sig ud og skaber glæde og værdi for sig selv, sin klub og det sport kan.
Eller som Bjarne Ibsen, sensei Bjarne, siger om Hassan Mansour:
– Han arbejder ud fra devisen, at det godt kan være, det ikke er så godt, men det bliver bedre, hvis man træner og gør noget ved det. Man kan hele tiden blive bedre.
Osu.

Osu kan oversættes med respekt. Respekt for træningen og træningsstedet, dojoen, og de andre kæmpere.
Den 17.11 Opnåede kamp­holdet:
Guld i kamp: Bryan Russell
Guld i kamp: Vanessa Henriksen
Kvartfinaleplads i Kamp: Laila Avdic.

Samme dag blev kampholdets leder, Hassan Mansour, godkendt til landsholdets optagelsesprocedure for talentfulde juniorer. Forventningen er, at Hassan Mansour bliver optaget ved den endelige optagelsesprøve i december.
Det er Emad Mansour og Harun Muharemovic, der sammen med en gruppe forældre, og hjælpeinstruktører, der primært står for træningen og deltagelse i turneringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top