U13 Basketdrenge i første række
U15-baskethold.jpg
U13 Basketdrengene fra Glostrup skal spille i landets bedste række. Foto: Glostrup Basketball Klub
SPORT. U13 drenge fra Glostrup Basketball Klub har haft et godt efterår og skal nu dyste mod landets bedste hold

Glostrup Basketball Klubs U13 drenge har i denne sæson haft stor succes. Holdet har til den nye sæson fået nye trænere, Jesper Sandager og amerikanske Austin Waddups, som begge spiller på Wolfpacks hold i Basketligaen.
Holdet rykkede først ved juletid sidste år op i mesterrækken, hvor de var i C-rækken. I den nye sæson var de rykket op i Mester B, hvor de skulle dyste med seks andre hold om at rykke op i Mester A.
Efter en hård start, hvor de i første kamp spillede mod rækkens bedste hold – Hørsholm, tog de i den grad skeen i den anden hånd og de har udviklet sig meget positivt. Af de resterende fem kampe vandt holdet fire. Heriblandt en stor sejr på 30 point over Værløse, som de hidtil aldrig havde slået. Da holdet samtidig stillede med ti spillere i alle kampe, fik de nok bonuspoint til at tage 2. pladsen i rækken.
– En imponerende bedrift der sikre dem oprykning til Mesterrække A, hvor de skal spille mod de seks bedste hold i landet. Det bliver en stor opgave, men holdet er klar til at prøve sig af på højeste niveau, siger Stephan Hartung fra Glostrup Basketball Klub.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top