Direktionen er fuldtallig
Connie-Graul-002.jpg
Connie Graul er ny projektdirektør i Vallensbæk Kommune.
VALLENSBÆK. Connie Graul bliver ny projektdirektør i Vallensbæk Kommune, og dermed er direktionen komplet

En enig kommunalbestyrelse har ansat 54-årige Connie Graul som projektdirektør i Vallensbæk Kommune. Den nye direktør starter 1. februar.
Connie Graul skal være med til at drive udviklingen i Vallensbæk og sikre de rette løsninger i projekterne, så de matcher politikernes og borgernes forventninger.
Connie Graul har en baggrund som ingeniør og kommer fra et job som anlægschef og stedfortrædende direktør i Køge Kommune, hvor hun har været siden 2011.
Connie Graul har en lang erfaring, både fra den kommunale verden og det private erhvervsliv. Hun er gift og har to voksne børn. I fritiden dyrker hun blandt andet kapsejlads og kører på motorcykel.
Med ansættelsen består kommunens direktion af kommunaldirektør Anette Laustsen, økonomi- og beskæftigelsesdirektør Peter Werther Andersen og projektdirektør Connie Graul.
– Jeg er meget glad for, at vores direktion nu er komplet og klar til at påtage sig de mange opgaver, der ligger i at føre vores udviklingsstrategi ud i livet, siger Henrik Rasmussen (K), borgmester.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top