Efterlyser vidne ved svømmehallen
GLOSTRUP. Politiet efterlyser vidner til røveri ved Svømmehallen i Glostrup

Onsdag den 9. januar lidt efter klokken 20 blev en 45-årig kvinde udsat for røveri på parkeringspladsen foran svømmehallen ved Glostrup Fritidscenter på Christiansvej. Kvinden sad i sin blå Skoda Octavia 1,0 personbil med registreringsnummer BE 43(xxx), da to gerningsmænd truede hende med en kniv og på gebrokkent dansk forlangte at få penge og bilnøgler udleveret. De kørte væk i bilen, som endnu ikke er fundet og fortsat efterlyst. Efterfølgende talte kvinden med en forbipasserende mand ved svømmehallen – en dansk mand i 50’erne – og ham vil Københavns Vestegns Politi gerne i kontakt med. Politiet søger samtidig også andre vidner eller personer med kendskab til episoden i øvrigt. Henvendelse til Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top