Glostrup Skole skal have ny struktur
GLOSTRUP. Over de kommende måneder skal Glostrup Skoles struktur debatteres, så der fra sommeren 2020 vil være en ny struktur på skolen

Fra sommeren 2020 vil skolestrukturen for Glostrup Skole formentlig se anderledes ud, end den gør i dag.
Det fortalte Robert Sørensen (Enhedslisten), formand for Børne- og Skoleudvalget, på kommunalbestyrelsens møde onsdag aften.
– Det er syv år siden, at Glostrup Skole blev dannet. Intentionerne i at omdanne Glostrups dengang fire skoler til kun én skole var helt sikkert gode, men jeg synes også, at vi nu kan konstatere, at der er mange fejl og mangler i stukturen. Det er nu godt et halvt år siden at jeg blev formand for Børne- Skoleudvalget, og i det halve år har jeg haft mange samtaler med forældre, lærere, pædagoger og ledere i Glostrup Skole. De samtaler har i den grad bestyrket min holdning til, at vi politikere skal sætte os sammen og finde en løsning for skolens fremtid. Vi skal blandt andet have set på ledelsesmodellen, udskolingsmodellen, demokratiet i skolen og så indskolingen, sagde han.
Den 5. februar starter kommunalbestyrelsen med et såkaldt temamøde, hvor de kan drøfte den fremtidige struktur for skolen. Temamøder er typisk det første skridt i en politisk beslutning, hvor politikerne drøfter holdninger meget løst. På mødet i Glostrup vil administrationen også komme med nogle oplæg for at gøre politikerne klogere på mulighederne.
– Efter vinterferien vil jeg så invitere alle partier i kommunalbestyrelsen til forhandlinger, her er det mit store håb at vi kan ende ud i en aftale som alle 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer kan stemme for, sagde Robert Sørensen.

Opbakning til debat
Det er en debat, som Piet Papageorge (V), der tidligere var formand for Børne- og Skoleudvalget, ser frem til.
– Der er ikke nogen tvivl om, at de udfordringer, der ligger for Glostrup Skole, de er seriøse, og de skal løses. Særligt indskolingen, men også udskoling, specialområdet, kapaciteten. Derfor vil jeg gerne takke formanden for at invitere til møde, sagde han.
Fra Glostrup Lærerforening ser formand Lene Jensen også frem til en debat om skolens fremtid.
– Jeg synes, det er en rigtig god idé, at vi kigger på det. Det er i næsten syv år, vi har haft den her struktur. Vi har ikke evalueret den eller kigget på, om der er nogen ting, der skal ændres, eller noget, der ikke kører så godt, siger Lene Jensen.
Hun tror også, at lærerne vil tage godt imod en strukturdebat.
– Jeg tror man vil se frem til det med glæde, jeg tror folk vil synes det er positivt, hvis det ikke bare bliver noget topstyret, der kommer ovenfra og så har I bare at rette ind, siger hun.

Nye 7. klasser
Den nuværende skolestruktur blev skabt for at spare penge.
– Problemet var, at der skete stort frafald op til 7. klasse, derfor skulle der være en klasseoptimering inden 7. klasse med en ny udskolingsmodel, forklarer Lene Jensen.
Klasseoptimering betyder, at der skulle laves færre 7. klasser end der var 6. klasser, der dermed ville være billigere at drive.
Lene Jensen har et klart bud på, hvad der ikke har kørt så godt:
– Det har været hårdt for 7. klasselærerne, når der er blevet dannet en ny klasse med elever flere forskellige steder fra, så er 28 elever i klassen mange. De første år var der mange ressourcer, så lærerne kunne have elevsamtaler, mens de andre elever havde undervisning. De røg i en kæmpe besparelse, fordi skolen havde et stort underskud. Det er lærerne i udskolingen rigtigt kede af, for det var der, de havde den samtale med eleverne om, hvordan de kunne løftes fagligt og trivselsmæssigt, siger hun.
De nye 7. klasser har især været en udfordring for de sårbare elever.
– Der er nogle elever, som før har kunnet klare sig i deres klasse. Skiftet op til 7. klasse rammer mange af de sårbare børn hårdt. Det er man nødt til at kigge på, der skal tages nogle særlige hensyn. Der kunne sættes ekstra lærerressourcer på. En der kender dem kunne følge med i 7. klasse og sørge for, at de får en ordentlig intro i forhold til det nye, siger Lene Jensen.

Mulige modeller
Over de kommende måneder skal det debatteres, hvordan Glostrup Skole skal se ud i fremtiden. I kommunalbestyrelsen var der ikke mange, der ville lægge sig fast på en model.
– Jeg ser frem til arbejdet med at få Glostrup Skole til at fungere. Jeg tror det er vigtigt, at vi ikke er fastlåst fra starten med alle mulige løsninger, sagde Søren Enemark (S).
Han gav dog derefter et fingerpeg om, hvilken retning han foretrækker:
– Jeg tror også, det er vigtigt, at der er en lokal skole for børnene, derfor er det lige så vigtigt for mig, at der er en lokal skole i Ejby, som der er en lokal skole i Vestervangkvarteret. Der er mange børn, der ville miste deres lokale skole, hvis den ikke var der. Hele det spil om, hvordan vi får folk til at elske Vestervangskolen, det har jeg ikke lige nu et bud på, sagde han.
Hanne Nielsen (S) påpegede også, at der kan blive behov for skolen.
– Vi skal være opmærksomme på, at der er 200 tomme lejligheder i Vestervang i øjeblikket. Når helhedsplanen bliver færdig omkring 1. september, så er der masser af børnefamilier, der flytter ind i de lejligheder, og de kommer til at søge Vestervangskolen, så vi skal ikke lige lukke den ned med det samme, sagde Hanne Nielsen.
Emilie Borch Sloth, der er formand for skolebestyrelsen, men understreger, at hun kun udtaler sig på egne vegne, har et andet bud på, hvad den bedste løsning vil være:
– Som jeg ser det, er den eneste mulighed nu at lave en udskolingsskole på Vestervang. Politikerne har med det valg de traf endnu engang om at efterkomme alle forældreønsker ved indskrivning til 0. klasse sørget for, at det er den vej, det kommer til at gå. Hvad skulle vi ellers bruge Vestervang til? De kommende år bliver der færre og færre elever i de små klasser, så må vi jo sende de store elever fra de andre skoler til Vestervang, når de skal i udskolingen. Jeg tror ikke på, at man ved hjælp af ledelsesstruktur, profilering af afdelinger eller andet kan vende den tænkning og omtale, som desværre findes om Vestervang blandt rigtig mange af Glostrups borgere. Hvad nu, hvis vi havde en ambition om at gøre Vestervang til superskolen i Glostrup, hvordan ville vi nogensinde kunne få vist det – og overbevist folk om det, hvis ikke der er nogen elever? Jeg har vanskeligt ved at tro på, at det vil kunne lykkes, siger hun.
Derudover ønsker hun mere selvbestemmelse til skolerne.
– Jeg tænker, det kunne være godt, hvis der blev lagt selvbestemmelse ud i afdelingerne. Jeg tror på, at det vil kunne få virkelysten, lysten til at skabe og udvikle frem blandt medarbejderne og være med til at sikre nærhed for forældrene til den afdeling, de har deres børn i. Min oplevelse er, at det er svært at opnå medejerskab og nærhed, når det er en kæmpe skole. Jeg ser forskellige kulturer og forskellige måder at gøre tingene på i dag. Det er også fint nok, det behøver ikke være ens. Så denne forskellighed kan vi godt dyrke, siger hun.

Imod udskolingsskole
Lene Jensen støttede sidste gang den nuværende model.
– Man havde planlagt at lave en overbygning på Vestervang og så basisskoler på de andre skoler. Vi havde den holdning, at der skulle være en skole for 0. til 9. klasse i alle distrikter. Vi har stadig ikke noget ønske om, at vi får en ren udskolingsskole. Der kommer til at mangle den røde tråd gennem hele folkeskolen, så det har vi igen ambition om. Men jeg ved godt, der er nogle politikere, der stadig snakker om det, siger hun.
Her henviser hun til, at Venstre i valgkampen for halvandet år siden genfremsatte forslaget om at gøre Vestervang til en udskolingsskole under navnet West High.
Hun har endnu ikke talt med lærerne på Glostrup Skole om en fremtidig struktur for skolen, men hun har selv et bud.
– Det er kun min egen idé, men jeg peget på den model, man har i Herlev, hvor man kører basisskole på to skoler. Så kommer de i overbygning på den ene skole. Man danner nye 7. klasser fra de to skoler på en samlet skole, og det ved børnene på forhånd, forklarer hun.

Vigtigt med inddragelse
Lene Jensen håber, at lærerne bliver inddraget tidligt i processen.
– Jeg håber meget, at vi bliver inddraget i de ting, der kommer, så vi får et medejerskab, siger hun.
Det samme håber Emilie Borch Sloth.
– Jeg så gerne, at vi bliver maksimalt inddraget, og at de lytter rigtig meget til os, der er tættest på. Blandt forældrene er der også nogle ressourcer, som man lige så godt kan benytte sig af til at komme med ideer, udvikle og få omsat til handling. Skolebestyrelsen er en del af skolens ledelse, så selvfølgelig skal vi være inde over det. Vi skal sidde med ved tegnebrættet. Man kunne holde borger- og forældremøder, og også inddrage de ansatte. Det er rigtig vigtigt, at man tager skolens brugere med i udviklingen, at det ikke bliver en top-down beslutning. Erfaringen fra dannelsen af Glostrup Skole viser, at manglende inddragelse kommer til at skabe alt for meget modstand. Der kommer ikke noget godt ud af ikke at inddrage og lytte, siger hun.

Hurtig beslutning
Yasar Cakmak, der har været skoleleder på Glostrup Skole i lidt over 1,5 år, vil ikke på nuværende tidspunkt udtale sig om hvilken model, der bliver valgt, men han mener, at det vil skade det samlede skolevæsen i Glostrup, hvis usikkerheden om skolens fremtid og struktur strækker sig over længere tid.
– Hvis man har tanker om strukturændring, så er det mest fornuftige, at man forholdsvist hurtigt finder ud af hvad man vil og træffer en beslutning, i stedet for at det trækker i langdrag og kommer til at skabe utryghed blandt forældre og medarbejdere. Det vil i sidste ende gå ud over elevernes læring, trivsel og skolegang. Ud fra skolens samlede tarv, som omfatter elever, forældre, medarbejdere så er skolen bedst tjent med, at man forholdsvist hurtigt finder ud af, hvad der skal ske. Så vi kan fokusere på indhold, siger han.
Emilie Borch Sloth mener også, at for meget usikkerhed er skidt.
– Usikkerhed omkring, hvordan fremtiden bliver, kunne godt medføre, at nogle søger andre steder hen – både elever, medarbejdere og ledere. Der kunne på den anden side også være andre, der tænker modsat: Lad os lige afvente og se, hvad der kommer ud af det. Tålmodigheden og risikovilligheden, når det gælder ens børn og deres skolegang og læring, tænker jeg ikke er så stor. Og det samme gælder måske også medarbejdernes jobsituation. Så jeg er lidt bange for, at det godt kunne medføre, at nogle søger væk, siger hun.
Hun ønskede ikke en strukturdebat:
– Jeg er derfor generelt ked af, at man nu allerede igen begynder at snakke om større ændringer af Glostrup Skole. Vi har brug for ro. Jeg synes, vi skal give skolens ledelse tid til at arbejde inden for de rammer, der er givet, til at skabe en rigtig god skole. Politikerne og forvaltningen har fingene alt for langt nede i maskinrummet på skolen – f.eks. når der skal indskrives børn til børnehaveklasserne. Ansvaret for skolen skal i langt højere grad gives til skolen. Vi kunne have undgået den situation, vi er i nu, hvis der ikke var gået politik i indskrivningen allerede fra dannelsen af Glostrup Skole, siger hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top