Ny hospitalspræst
Elias.jpg
Elias La Cour er ny præst på Glostrup Hospital. Foto: Privat
GLOSTRUP. Glostrup Sogn har ansat en ny præst til at være på Glostrup Hospital. Elias La Cour bliver indsat på søndag

Søndag den 3. februar bliver en ny præst i Glostrup Kirke indsat ved en ceremoni i Østervangkirken. Elias La Cour er ansat 50% og vil primært arbejde i psykiatrien på Glostrup Hospital, men vil også afholde et par gudstjenester henover året i henholdsvis Glostrup Kirke og Østervangkirken.
– Jeg er 37 år og bor i præstebolig lige ved Avedøre St. sammen med min kone, der er præst ved Avedøre Kirke og vores to små piger på tre og 1½ år. Jeg boede i Glostrup, da jeg var barn i 80’erne og 90’erne, og jeg har derfor selv en idé om, at jeg egentlig lidt er vendt hjem igen. Det er derfor både sjovt at se, hvor meget der har ændret sig siden dengang, men også hvor meget Glostrup trods alt ligner sig selv. Jeg glæder mig meget til at tage del i det aktive liv omkring kirkerne og til samarbejdet med de andre præster, medarbejdere, menighedsrådet, de frivillige og så selvfølgelig til at møde menigheden. Jeg glæder mig meget til at lære jer og sognet bedre at kende, skriver han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top