Ny udstilling i Vallensbæk Kunstforening
Steen_berg_Hansen_1_600.jpg
Den 2. februar åbner Vallensbæk Kunstforening en ny udstilling med værker af Steen Berg Hansen. Foto: Illustration: Steen Berg Hansen
VALLENSBÆK. I februar udstiller Vallensbæk Kunstforening værker af kunstner Steen Berg Hansen

I februar måned udstiller Vallensbæk Kunstforening værker af Steen Berg Hansen.
Ifølge Vallensbæk Kunstforening er noget af det, der kendetegner Steen Berg Hansen, at han på sin egen snurrige måde er i familie med det store legebarn, man også kunne finde hos den store danske kunstner Henry Heerup. Humor, engagement og menneskekærlighed indgår således som selvfølgelige elementer i Steen Berg Hansens billeder.
Farverne spiller ifølge Vallensbæk Kunstforening en betydelig rolle i Steen Berg Hansens malerier. Farver i kaskader. Farver som musik. Og farver som følelser. Spontant og boblende uregerligt.

Der er fernisering på udstillingen den 2. februar kl. 11.00 til 12.30. Vallensbæk Kultur- og Borgerhus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top