Ulige fordeling af forældreønsker
Vestervang.jpg
14 forældre ønskede deres børn på Vestervang denne sommer. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Kun 14 forældre ønskede, at deres børn skulle på Vestervang. Derfor ændrede politikerne styrelsesvedtægten for Glostrup Skole, så alle fik opfyldt deres ønsker. Det var en fejl, lyder meldingen fra skolebestyrelsen

Planerne om ændringen af skolens struktur blev annonceret i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen skulle behandle et punkt om ændring af styrelsesvedtægten for Glostrup Skole. Det var nødvendigt at ændre den, fordi der var en skæv fordeling af forældrenes ønsker til, hvilken afdeling deres børn skal på til sommer. Fordelingen af ønsker ville have betydet, at mange forældre ikke ville have fået deres ønsker opfyldt.
Værst så det ud på Skovvang, hvor der var 74 forældreønsker, men kun plads til 44 elever i den oprindelige plan. Af de resterende 30 børn ville 18 få plads på Nordvang og 12 ville få plads på Vestervang. Vestervang fik kun 14 ansøgere.
– Igen i år kan vi konstatere, at Vestervangskolen bliver fravalgt af forældrene. 44 børn skulle efter den gamle skolestruktur starte på Vestervang, men blot 14 forældre har ønsket, at deres barn skal starte på Vestervangskolen. Det syntes jeg er ærgerligt, men jeg ser det også som et klart signal fra forældrene, og hvis udviklingen fortsætter, så vil Vestervangskolen stille og roligt lukke ned, sagde Robert Sørensen (EL), formand for Børne- og Skoleudvalget.
Hans forslag var derfor at lave om på styrelsesvedtægten for Glostrup Skole, så der kan være op til 24 elever i klasserne på Søndervang, Vestervang, Nordvang og Skovvang og op til 26 elever i klasserne i Ejby. Derudover var det en beslutning at oprette tre 0. klasser på Skovvang, selvom der som udgangspunkt kun er plads til to. Det skal dog nok gå et enkelt år, siger skoleleder Yasar Cakmak.
– Det er klart, at uden en plan for fysisk kapacitetsudvidelse på Skovvang, kan vi ikke blive ved med at oprette tre 0. klasser. De tre 0. klasser bliver til tre 1. klasser og så videre. Derfor er vi nødt til at betragte det som en midlertidig løsning. Vi skal nok finde plads til sommer, men det går ud over lokaler, der har andre funktioner, nogle grupperum, som bliver inddraget, siger han.
En del af beslutningen var derfor, at en del af de 35 millioner kroner, som er afsat i kapacitetsudvidelse og renovering af Glostrup Skole, bl.a. skal bruges til udvidelse af kapaciteten på Skovvang inden august 2020.
Med disse ændringer vil alle forældre få opfyldt deres ønsker til afdeling i sommeren 2019.

Nødvendig dispensation
Det blev i efteråret 2017 vedtaget, at nye 0. klasser højest skulle være på 22 elever. Robert Sørensen lover, at grænsen kun bliver fraviget et enkelt år, der var nødvendig, for at alle forældre kunne få opfyldt deres ønsker.
– Det har bagside, vi må i år gøre køb på vores beslutning om max 22 elever i klassen. Værst ser det ud i Ejby som vil få en klassekvotient på 26. Men lad mig her slå helt fast, det er kun i år jeg vil acceptere, at vi går på kompromis med den politiske beslutning om max 22 elever i klassen, sagde Robert Sørensen.
Grænsen på 22 elever i klasserne var Venstres forslag.
– Det glæder mig, at formanden siger, at der er sidste gang, vi skal dispensere for de max 22 elever. Det er en sag, Venstre er gået til valg på, og det er også en sag, som står os meget nært, sagde Piet Papageorge.

Lyt til forældrene
To politikere talte for, at det er vigtigere at lytte til forældrene end at holde en grænse på 22 elever i klasserne.
– Som udgangspunkt synes jeg, at ideen om max 22 elever i klassen den er god. Men for mig er det vigtigere at imødekomme forældrenes ønsker, sagde Dan Kornbek Christiansen (K).
– Det er vigtigt, at vi tager forældrenes ønsker alvorligt. Jeg er ikke enig med formanden for udvalget. For eksempel er der 26 forældre, der har ønsket at gå i Ejby og vi opretter en klasse, så i princippet skulle vi afvise fire. Det gør vi heldigvis ikke. Jeg synes det er vigtigt, at de børn, der er i Ejby, de går i den lokale skole, sagde Lars Thomsen (Bylisten).
Robert Sørensen påpegede, at det ikke var alle 26 elever, der er fra Ejby.

Fejl at dispensere
Inden behandlingen i kommunalbestyrelsen havde skolebestyrelsen haft mulighed for at kommentere sagen. Skolebestyrelsen skrev i høringssvaret, at man skulle holde fast i de tidligere kriterier for klassedannelse, selvom mange forældre derved ikke ville have fået deres ønsker opfyldt.
– Vi kan forstå, at fordelingen af børnehaveklasser og ændringen af styrelsesvedtægten skyldes, at man politisk ønsker at imødegå forældrenes ønsker. Forældrenes ønsker er imidlertid ikke et kriterium, som børnene skal fordeles efter. Det fremgår af styrelsesvedtægten for Glostrup Skole. Ændringen er derfor med til at undergrave de intentioner, der var med Glostrup Skole som én skole. Forældrene søger om optagelse i Glostrup Skole, og de bør ifølge styrelsesvedtægten få tilbudt den afdeling, der ligger tættest – med mindre helt særlige forhold gør sig gældende (søskende eller særlige behov), skriver de i høringssvaret og fortsætter:
– Forvaltningen og politikerne har siden dannelsen af Glostrup Skole skabt en forventning blandt forældrene om, at de kan vælge skoleafdeling. Dette er en stor fejl, da det gennem årene har skabt en mere og mere ulige fordeling af eleverne på afdelingerne. Skolebestyrelsen har hvert år advaret mod at følge forældreønskerne i stedet for at følge styrelsesvedtægtens bestemmelser for fordeling af børnene, men dette er aldrig blevet imødekommet. Før dannelsen af Glostrup Skole var kommunen opdelt i skoledistrikter, der kunne variere afhængig af antallet af børn i distrikterne. Dengang havde vi ikke dette problem, at én af skolerne var ved at blive affolket, skriver de med henvisning til Vestervang.
Skolebestyrelsesformand Emilie Borch Sloth bruger sig selv som eksempel.
– Min datter skulle starte i skole tilbage i 2001, altså dengang der var fire skoler. Der anede vi ikke, hvor hun kom til at gå. Vi bor på en vej, hvor den ene side af vejen som regel hørte til Nordvang og den anden til Søndervang. Det skiftede lidt fra år til år. Vi var på Nordvang for at indskrive hende, men vi kunne ikke være sikre på, at det var der, hun fik plads. Hun endte med at komme på Nordvang, men hendes veninde på den anden side af vejen kom på Søndervang, siger hun.
Skolebestyrelsen skriver derfor også i sit høringssvar, at de vil arbejde på at få ændret indskrivningsproceduren, så forældrene skal indskrive børnene til Glostrup Skole og ikke give dem valgfrihed i samme grad som i dag.

Katastrofalt få elever
De seneste tal viser ,at der vil være 16 elever på 0. årgang på Vestervang til næste år. Det er for lidt, mener skolebestyrelsesformanden, og det er kritisk, hvis elever af den ene eller anden årsag går ud af denne klasse.
– Det er helt katastrofalt det valg politikerne har truffet igen i år. Det er særlig kritisk, for det er det sidste år, hvor politikerne kan træffe et modigt valg om ikke at imødegå alle forældreønsker. Næste år og næste år igen kommer vi tættere på et kommunalvalg. Og så kan det koste stemmer at være modig. Det er derfor den langsomme død for Vestervang. Jeg tænker, at med det valg, der blev truffet i kommunalbestyrelsen om at efterkomme forældreønsker, bliver Vestervang så affolket, at vi bliver nødt til at sikre elever på Vestervang på en helt anden måde. For mig at se er en udskoling på Vestervang efterhånden den eneste løsning, siger Emilie Borch Sloth.
Lene Jensen fra Glostrup Lærerforening er også kritisk overfor det lave elevtal på Vestervang.
– Jeg er dybt bekymret for Vestervangskolen. Bliver det her en glidebane, bliver kundegrundlaget for småt. Hvis der sker frafald af en eller anden grund, kommer man hurtigt ned på en smertegrænse. Vi har selv peget på 22 til 24 elever i klasserne. Vi var derfor rigtig glade for grænsen på 22 elever i nye 0. klasser, så er der også plads til, at der kan komme nogle tilflyttere undervejs. 16 elever er lige i underkanten, specielt hvis drenge og pigegruppen er skævt fordelt. Det med at skabe venskaber, det kan være svært, hvis det er en lille gruppe, siger Lene Jensen.
Medarbejderne på skolen er også påvirket af det lave antal ansøgere.
– Det er primært børnehaveklasselederne og tillidsfolkene, jeg har talt med. De er bekymrede. Pædagogerne er bekymrede, og det kan jeg sagtens forstå, for hvad ender det med?, spørger hun.
Hun kan dog godt forstå, at politikerne traf den beslutning de gjorde.
– De ville have fået rigtig mange forældreklager. Man kunne risikere, at forældrene søgte til privatskole, og vi vil gerne have, at de går i folkeskole, siger hun.

Tosprogede elever
De fleste bud på, hvorfor forældrene fravælger Vestervang, kredser om andelen af tosprogede på skolen.
– Man skal ikke være bleg for, at mange af eleverne i Vestervangskvarteret er tosprogede. Det gør også, at mange forældre siger, det er svært at skabe venskaber blandt børn, fordi de har forskellig kulturel baggrund. Jeg ved, at flere af de tosprogede forældre, der ikke har valgt Vestervang, netop har valgt at komme et andet sted hen, fordi de gerne ville have at børnene skulle integreres bedre, siger Lene Jensen.
Emilie Borch Sloth er enig, men understreger, at det ikke behøvede at være sådan.
– Hvis man bare kunne efterkomme de kriterier om geografi, der er i styrelsesvedtægten, kunne vi få en mere jævn fordeling af elever i klasserne. Jeg synes ikke, man skal gå ned og vurdere hver enkelt elev og sørge for, at de bliver fordelt efter sprogkundskaber. Det ville også gå ud over nærhedsprincippet, altså hvor langt de får i skole. Det vil også betyde, at de kommer væk fra deres kammerater i nærmiljøet. Nærmiljøet synes jeg er helt vildt vigtigt for børnene i deres opvækst. At man går i skole og har kammeraterne der, hvor man bor, siger hun.
Skoleleder Yasar Cakmak har samme synspunkt.
– Jeg synes ikke, vi i kommunen har en befolkningssammensætning, der gør, at vi på nogle afdelinger behøver at have en overvægt af en bestemt etnisk eller social gruppe, siger han.
Han ser dog flere grunde til, at nogle forældre fravælger Vestervang.
– For nogles vedkommende handler det om opfattelsen af og fortællingen om Vestervangskolen. På nogle områder må vi desværre erkende, at der er en grund til, at nogle historier er opstået, på andre områder er det faktisk historier, der ligger meget lang tid tilbage. Men når historierne bliver fortalt, kan de nogle gange få deres eget liv og blive til sandheder og overbevisninger. Der er forældre, som oplever engagerede medarbejdere, godt kammeratskab og god faglighed, noget andet end de historier de har fået fortalt. Men jeg vil også gerne være ærlig og sige, at vi også har forældre, der beretter om oplevelser, som bekræfter nogle af de historier, der eksisterer. Uanset om historierne er sande eller ej, afspejler virkeligheden eller ej, så er det noget, vi er nødt til at forholde os til, lytte til, gå i dialog omkring og tage ansvar for. Det er også derfor jeg har flyttet mit kontor til Vestervang, hvor jeg er en del af den daglige ledelse for tiden, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top