Ældrebusser må nu benytte handicappladser
image1-1.jpg
Freddy Rasmussen, frivillig på Ældrecenter Nygårds Plads, og Mattias Tesfaye (S), MF fejrer, at de sammen har arbejdet for at gøre det muligt for busser fra ældrecentre at benytte handicapparkeringspladser. Foto: Ældrecenter Nygårds Plads
BRØNDBY. For nylig var der fest på Ældrecenter Nygårds Plads. Ældrecenteret har nemlig sørget for, at ældrebusser fremover må benytte handicapparkering

Der er mange ting, man aldrig skænker en tanke, men som ikke desto mindre har stor betydning i andre folks liv. Tag nu for eksempel parkering på handicapparkeringspladser. Noget man sikkert har registreret findes, men som man ikke, hvis man ikke selv er handicappet, har tænkt meget over.
Men det har de på Ældrecenter Nygårds Plads i Brøndby. Her har de nemlig en bus, de bruger til udflugter og aktiviteter med beboerne. Men hidtil har de ikke kunnet benytte handicapparkeringerne rundt omkring, selvom det ville give god mening, at ældre borgere kunne nyde glæde af den centrale placering, handicapparkeringspladser ofte sørger for.
Men det har en ihærdig indsats fra nogle af de frivillige på Ældrecenter Nygårds Plads imidlertid ændret på.
De har nemlig, blandt andet ved at ringe rundt til ældrecentre i hele landet, sørget for et politisk pres, der har fået transportministeren til at ændre reglerne, så det fremover er muligt for busser fra ældrecentre at parkere på handicapparkeringspladser.
Ændringen blev fejret for nylig på Ældrecenter Nygårds Plads med champagne og kransekage samt besøg af Mattias Tesfaye (S), folketingmedlem i Brøndbykredsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top